Højtlæsning

5 tips til hvordan du læser med dit barn

03.07.18
Billedbøger er meget mere end en let læst historie med billeder, der understøtter teksten. Især de nye billedbøger er fyldt med illustrationer, der har deres egen historie at fortælle.

En historie som taler til vores fantasi og evne til at skabe egne fortællinger. Det kan være en kanin der lever sit helt eget liv på siderne, og fortæller sin egen sideløbende historie. Eller bøger helt uden tekst, som giver læseren frie tøjler til at skabe sin egen fortælling.

Lad billederne fortælle historier

Her er børnebibliotekarens tips til at gå på opdagelse i de visuelle fortællingers verden:

  1. Vælg gerne billedbøger med forskellige visuelle udtryk. Der er sket meget – og rigtig meget godt - indenfor billedbøgernes verden, siden vi var børn.  
     
  2. Læs bogen flere gange, så vil du opdage, at du og dit barn lægger mærke til meget forskellige ting undervejs, og børn elsker gentagelser.
     
  3. Løsriv jer fra teksten og gå på opdagelse i billederne alene og digt gerne videre på historien.
     
  4. Tag jer god tid sammen og tænk ikke, at I skal nå fra start til slut på kortest mulig tid, og bladre gerne tilbage, hvis I har lyst til det.
     
  5. Giv plads til barnets stemme og stil spørgsmål til, hvad barnet ser, tænker og forestiller sig. Fantasien kender ingen grænser! 

Vi afkoder billeder hele tiden

Der er billeder overalt. Vi bruger Instagram til at kommunikere med venner, emojis til at udtrykke følelser og vores gadgets er fyldt med ikoner fremfor tekst. ”Derfor bliver det desto vigtigere at træne vores børn til at kunne afkode billeder og skabe mening ud af dem. Her kan billedbøgerne være en stor hjælp, fordi de tvinger os til at forstå verden ud fra billederne, og på den måde træner vores visuelle blik.” fortsætter Sophie Fuglesang.

 

Køge får en billedbogsfestival

Til efteråret får børn og deres voksne mulighed for at blive overrasket og forundret over billedbøgernes magiske univers. Til oktober åbnes dørene for første gang op for BILLEDSTRØM Festival for visuelle fortællinger i Køge centrum.  Et samarbejde mellem KøgeBibliotekerne, KØS, Bog og Idé og daginstitutionsområdet i Køge Kommune. Sophie Fuglsang fra KøgeBibliotekerne, projektleder for BILLEDSTRØM udtaler: -”Med festivalen vil vi folde billedbogen ud og give deltagerne muligheden for at lege, sanse og gå på opdagelse i visuelle fortællinger”.

Mens vi venter på at dørene til BILLEDSTØM åbnes i oktober er sommerferien et godt tidspunkt at komme i dybden med billedbøgerne. Med fem tips kan du og dit barn gå på opdagelse i de visuelle fortællingers verden.

Fem farverige anbefalinger

Her er fem bud på billedbøger, hvor historie og billeder supplerer hinanden helt eminent. –” De første fire bøger er illustreret af oplægsholdere på billedbodsfestivalen til oktober.  Og så er der Rasmus Bregnhøi, som er fantastisk”, lyder det Sophie Fuglsang.

  1. Ø af Anna Jacobina Jacobsen
  2. På toppen af bakken af Linda Sarah
  3. Finn Herman af Hanne Bartholin og Mats Letén
  4. Sallys far-bøgerne af Thomas Brunstrøm
  5. Opfindelser, strikkede huer og en dum kat af Rasmus Bregnhøi

Bonus-tippet: Find e-billedbøger på eReolen.dk og kryb sammen omkring iPad'en.

 

Materialer
Reservér
  • Billedbog

Ø

Af Anna Jacobina Jacobsen (2018)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

På toppen af bakken

Af Linda Sarah (f. 1949), Benji Davies (2018)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Finn Herman

Af Mats Letén (2001)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Dengang Sallys far var dreng

Af Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen (2015)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Opfindelser, strikkede huer og en dum kat

Af Rasmus Bregnhøi (2015)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Sallys far gider ikke være voksen

Af Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen (2015)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Sallys far er sygt pinlig

Af Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen (2016)
Læs mere