Børnelitteratur i 1970´erne
Når jeg ser den overskrift, er det første jeg tænker på socialrealisme. I dette årti handlede alle børnebøgerne da om klassekamp, eller var en kritik af samfundsforholdene! Men faktisk er der op gennem 70´erne måske kun udkommet omkring 100 socialrealistiske børneromaner og det må så være dem som vi stadig husker i dag blandt alle de andre. (Uddrag fra Den socialistiske børnebog, Torben Weinreich)
Hvad var virkelig hot på hylderne i børnebiblioteket i 1970´erne?
En af de mest omdiskuterede bøger fra den periode er uden tvivl Bent Hallers Katamaranen. Den fik hele landet på den anden ende og lokalpolitikere i Thisted fik fjernet bogen fra byens bibliotek. Den handler om to unge som flygter på en katamaran, efter de har brændt en skole af, fordi de er trætte af de voksnes håbløshed, arbejdsløshed skilsmisser m.m.
I den periode var der fokus på at fortælle tingene lige præcis som de var uden noget filter. Det kan man se i Per Holm Knudsens billedbog Musen Malle, hvor vi følger den lille mus der bliver kørt over i trafikken. Der fortælles helt nøgternt, hvordan Malle bliver ædt af andre dyr og til sidst forsvinder helt.
Brødrene Løvehjerte er en af de mest kendte børneromaner og den indeholder den klassiske kamp mellem det gode og det onde. En lille dreng kaldet Tvebak mister sin storebror og hans egen sygdom gør at han selv snart må følge efter. Heldigvis er døden ikke kun forbundet med sorg her, for Jonatan og lillebror Tvebak mødes i det smukke og dejlige land Nangijala. Det ser umiddelbart rosenrødt ud, men også her er der ondskab.. Astrid Lindgren kan skrive om sorg og frygtelige ting, der sker og om at børn kan dø, men hun holder fast i håbet.
I Heksefeber møder vi Esben, hvis mor dømmes og brændes som heks. Esben møder Hans, som holder sig mest for sig selv. Han har samme evner som moderen og der opstår langsomt et venskab mellem dem. Der beskrives her et samfund, hvor magthaverne (kirken) fylder sine borgere med angst og undertrykker dem for at kontrollere dem. Den er interessant som historisk roman og forklarer autentisk om grufuldhederne der foregik dengang under hekseprocesserne.
Både Otto er et næsehorn og Gummi Tarzan udkom i 1970´erne. Forfatteren Ole Lund Kirkegaard var folkeskolelærer og er sikkert blevet inspireret til de sjove historier om bøller og slapsvanse via jobbet som lærer.
Ivan Olsen fra Gummi Tarzan møder en heks der for en enkelt dag giver ham evner til at få opfyldt alle sine ønsker. Desværre holder det kun en enkelt dag og herefter er alt som før, hvilket ikke er så sjovt, når man som Ivan Olsen kun er en Gummi Tarzan.
Viggo fra Otto er et næsehorn er også heldig, han finder nemlig en magisk blyant, der kan tegne et næsehorn som bliver levende. Al voksenlogik bliver parkeret og så må faderen hr. Løwe og politi og brandvæsen se om de kan klare udfordringen.
Zappa er en gribende ungdomsroman af Bjarne Reuter om de fire drenge Sten, Bjørn Uffe og Mulle. Sten er gruppens kyniske leder som ikke viser nogen som helst tegn på empati. Mulle er klovnen, Bjørn er medløberen og Uffe er den med flest ben i næsen. Gruppen falder efterhånden fra hinanden og til sidst er det Bjørn der ikke vil være med mere..
Det er en bog med store følelser på spil: had, den første kærlighed og venskaber og med Reuters evner til at skrive er det forståeligt at den er en klassiker.
I faglitteraturen skiller bollebøgerne sig ud. Her skulle heller ikke være noget filter, hvilket ses tydeligt i Elle belle bolle bogen af Bent H. Claësson som udkom i 1973. Den vakte opsigt, da den viste det hele fra et samleje og var illustreret med rigtige fotos. I Per Holm Knudsens: Sådan får man et barn er det samme opskrift, men den er dog illustreret med tegninger. Den direkte tilgang til emnet virker i dag lidt grænseoverskridende.
Herunder ses de bøger som vi stadig har på KøgeBibliotekerne: