3 billedbøger der medtages i listen Børnenes Bedste Bøger
3 billedbøger der medtages i listen Børnenes Bedste Bøger

Børnenes Bedste Bøger

09.08.18
Hurra – der kommer en ny udgave af Børnenes Bedste Bøger

Denne gang kommer der 21 nye titler på listen. Det er gode spændende, flotte, nytænkende, sjove bøger, som børn og voksne kan nyde sammen.
Det er bøger, som børn kan spejle sig i, det er moderne billedbøger, hvor børnene er hittepåsomme, kreative, løsningsorienterede og lidt drilagtige.
 

Nyd ”Tut og støvsugermonsteret” af Lea Letén, hvem er mest bange Tut eller mor, og hvem hjælper hvem? Her tages barnet alvorligt, og det er barnet, der kommer med de gode løsningsforslag.

”Ma æ dat?” af Carson Ellis, bogen fortæller i et herligt myresprog om naturens gang. Det er humor, natur og sprog i en skøn forening

Sallys far bander (- ad helvede til) af Thomas Brunstrøm er en topmoderne billedbog, om en moderne familie, hvor det måske ikke lige er faren, der er den mest voksne. Den giver et godt grin til både børn og voksne.

5. udgave af”Børnenes Bedste Bøger” udkommer under Billedstrøm – En festival for visuelle fortællinger. Listen rummer gode kvalitetsbøger for 0-6 årige børn.

Det er en fællesliste, som eksisterer i kraft af det gode samarbejde mellem Køge kommunes skoleafdeling, dagtilbudsafdeling og biblioteker.

Listen rummer 58 billedbøger, som professionelle fra de tre områder synes børn bør møde, inden de starter i skolen.
Dette er den 5. gang at listen udkommer - første gang var 2005.

Materialer