Nissedrengen Komet leder efter sin mor

Den 2. december: Jagten på nisselykke

02.12.19
Julekalenderafsnit af Anker, 12 år

Der var den 2. december i Gammel Nisseby. Her var der en lille nissedreng, der ikke ønskede sig noget mere end at være en af Coolnisserne.

Coolnisserne var dem, der klædte sig ud som mennesker og fandt de ønsker, som var gået tabt med posten, og løste alle de menneskekriser, som der var brug for, at nogen kunne klare. Deres nissekraft var, at de kunne forme sig som ethvert menneske. 

Nissedrengen, som hed Komet, beundrede Coolnisserne så meget. Men de ville ikke vide af ham, for han havde ikke nogen mor. Han var selv en Byggenisse.

Byggenisser byggede alle de ting, som børnene ønskede sig. De havde en speciel hammer, der kunne bygge 100 gaver på mindre end et sekund. Komet var lige begyndt i Byggehuset, fordi han var blevet tolv. Han havde været i lære i hele sit liv. At starte i Byggehuset var som en slags konfirmation, en start på voksenlivet. Her blev der arbejdet på højtryk, og alt gik som smurt.

Hjemme havde han tre søstre og fire brødre. Komet var den mindste. Til hans fars stolthed var  næsten alle hans søskende blevet optaget i Byggehuset. Kun to af Komets brødre og en søster var ikke gået videre til prøven, da de søgte om i Byggehuset. Nu læste de breve sammen med Brevnissefamilien. Hans brødre og søster havde nemlig nogle andre nissekræfter end Byggenisserne. De havde specielle læsebriller, så de kunne læse superhurtigt.

Komet og hans bedste ven Boyega var uadskillelige, de legede og spiste sammen. Boyega havde ikke nogen forældre. Han var blevet fundet af isbjørnene, som bragte ham til byen. Ingen ville have ham bortset fra Byggenissefamilien, de tog ham til sig.

Komet ville virkelig gerne finde sin mor. Hans far sagde, hun døde kort efter, han blev født i en voldsom snestorm.  Men det troede han ikke på. Han vidste, hun stadig var i live. Så han og Boyega besluttede, at de skulle finde hans mor.

Boyega havde nemlig fundet på en opfindelse, som kunne lave en lang rød streg, der ville føre dem til Komets mor. Stregen førte dem igennem Den Forbudte skov, og lige hen til en Kæmpenisse.

Nisserne og Kæmpenisserne boede og arbejdede engang sammen. Lige indtil der en dag kom en Kæmpenisse, der syntes, at Nisserne var usle og ikke gode nok til at arbejde. Så Kæmpenisserne ødelagde alt det, Nisserne havde bygget. Heldigvis fik de snu Nisser jaget dem på flugt i skoven.

Bagefter byggede Nisserne alting op igen, men det blev ulovligt at gå ud i skoven.

Kæmpenissen jagtede Komet og Boyega rundt i hele skoven, men de fik heldigvis rystet ham af, og inden de vidste af det, var de kommet til en menneskeby. Her viste den røde tråd sig for dem igen og førte dem til et lille hus i byen. Inde i det lille hus var der en hel masse børn og to kvinder og en mand.

 Komet så fra den ene kvinde til den anden. De lignede begge mennesker. Talte og gik klædt som dem, men alligevel var Komet sikker. ”Mor, er det dig?” sagde han til den ene af dem.

”Jeg ved ikke, hvem du er!” svarede kvinden surt. ”Og kan I så se at komme ud af vores hus!”

”Men mor, genkender du mig ikke?” sagde Komet.

Kvinden gloede tomt på Komet.

Komet blev trist til mode. Hans mor kunne ikke huske ham.

Men så med et kom der liv i hendes øjne. ”Åh, men dog!” udbrød hun. ”Er det virkelig dig, min søn! Nu kan jeg huske alt. Jeg slog mit hoved i stormen og fandt husly her.”

Hun takkede menneskefamilien for deres hjælp, og så tog Komet, hans mor og Boyega glade hjem til Gammel Nisseby. Her fik de den bedste velkomst, og der blev fest i Byggehuset. Selv Coolnisserne kom og klappede Komet og Boyega på skuldrene. ”I er både Bygge- og Coolnisser nu,” sagde Coolnissernes leder. ”For I har bragt en Nisse hjem fra menneskeverdenen, og det er ikke sket før.”