Dixie hjælper Opfindernisse

Den 3. december: Pebernødproblemet

03.12.19
Julekalenderafsnit af Gabriella 11 år

Det var den 3. december, dagen, hvor Perbernødnisserne skulle lave den største portion pebernødder. De var sikre på, at de ville blive en kæmpe succes. De begyndte straks, og det gik som smurt.

Imens sad Opfindernisse og spekulerede på, hvordan han kunne gøre alle nisser glade. Han tænkte på, hvad alle nisser elsker, som han kunne lave, fx risengrød? Naaa. Julepynt? Ejjj. Pebernødder så? Bingo! Han huskede, hvor sure og kede af det, han havde gjort nisserne, sidste gang han prøvede, men det ville han lave om på nu. Han ville lave de bedste pebernødder, de nogensinde havde smagt! Spørgsmålet var bare hvordan? Han havde ikke engang en opskrift! Han kunne jo spørge efter en. Men æv, de ville sikkert ikke give ham den, fordi de troede, at han bare ville kvaje sig igen. Så han måtte finde ud af det selv.

Opfindernisse prøvede sig forsigtigt frem, han ville bare ikke fejle igen. Han skulle lige til at putte peber i, da han huskede, hvad der skete sidste gang. Han havde puttet 1 kg peber i sammen med lidt vand. Så havde han prøvet at forme dejen som pebernødder, så godt som han nu kunne, men dejkuglerne kom til at ligne mudderklumper eller små jordmonstre.

Nu ville han prøve med kun et halvt kilo peber i, og så puttede han vand og lidt smør i, bare for at se hvad det ville gøre. Han formede dejen. Det så ud, som om smørret hjalp lidt. Så bagte han dem og smagte på dem, ikke værst hvis han selv skulle sige det. De var i hvert fald bedre end sidste gang. Han blev så glad og besluttede sig for at bage nogle flere, men han bagte nok en lille smule for mange… han hældte bare alt sit peber, vand og smør i, formede dem og puttede dem i ovnen. Denne gang gik det dog ikke helt så godt … Pebernødderne voksede og voksede og voksede. Dejen voksede ud af ovnen, videre ud af hans hus og på få minutter lå den ud over hele Nisseby.

Alle nisser gik i panik. De fleste havde allerede en mistanke om, at det var Opfindernisses skyld.

Opfindernisse var løbet efter sin dej og så, hvad der var sket. Det var ikke godt.

Pebernødfamilien havde også set det, og specielt datteren Dixie var meget nysgerrig. Hun havde også en mistanke om, at det var Opfindernisse, som stod bag. Hun ville finde ham, og takket være sin superevne teleportering var det ikke så svært. ”Er det dig der har gjort det her?” spurgte hun ham.

”Nej, eller øh jo, men ikke sig det til nogen!” sagde han.

”Det lover jeg,” svarede hun.

Efter en masse snakken var de blevet venner, men det løste stadig ikke perbernøddedejproblemet. De kiggede sig omkring, hvor var alle nisserne henne?

Pludselig dukkede der to nisser op bag Opfindernisse og tog ham med. De slæbte ham op i en kane og kørte ham væk.

Det tog lidt tid før Dixie kom sig over chokket, men da hun gjorde, spurtede hun efter dem. Heldigvis havde hun jo sin superevne, så hun behøvede bare at tænke på ham og så BLING! Så var hun ved siden af ham.

De to nisser opdagede det straks og prøvede at skubbe hende væk. Desværre ramte de hende lidt for hårdt, og hun faldt såret ned i den bløde sne. Der lå hun så og rørte sig ikke.

Opfindernisse hoppede hurtigt ud af kanen og gik hen til hende. Han fik hende op at stå, men hun jamrede, da hendes ben gjorde meget ondt.

”Hurtigt, kan du teleportere os væk? ” spurgte Opfindernisse.

”Det tror jeg ikke. Nu hvor jeg er såret, er jeg ikke stærk nok!” klynkede Dixie.

”Jo du er, du er den sejeste, jeg kender,” sagde Opfindernisse. ”Du telepoterede dig hele vejen hen til mig. Du kan også godt det her!”

”M-men jeg har aldrig prøvet at teleportere andre også!”

”Intet men, jeg ved, du kan.”  

Dixie brugte alle sine kræfter og så pludselig BLING! Det virkede! De var tilbage hos Opfindernisse.

”Du gjorde det! ” råbte Opfindernisse glad og omfavnede Dixie, men han så også lidt trist ud. ”Det er ærgerligt, at de andre stadig er sure på mig.”

Dixie lagde en hånd på hans skulder. ”Det skal vi nok ordne, sammen. Hvis du laver en oprydningsmaskine, så laver jeg nogle nye pebernødder. Ok?”

”Men jeg ødelægger sikkert det hele med min maskine ligesom altid, jeg kan ikke gøre det,” sagde Opfindernisse.

”Jo du kan, jeg troede ikke, at jeg kunne teleportere os tilbage, men du fik mig til at tro på mig selv, så hør nu. Du kan gøre alt, hvad du vil. Jeg tror på du kan, jeg ved faktisk, at du kan!” sagde Dixie.

”Godt, jeg prøver!” sagde Opfindernisse og begyndte på maskinen.

Imens var Dixie godt i gang med at bage pebernødder, og på kort tid var de begge klar. Opfindernissen stod med sin oprydningsmaskine, og Dixie stod med en stor skål med masser af pebernødder i. Opfindernisse talte ned fra tre og trykkede så på den lille røde knap. Maskinen gik i gang og allerede efter få minutter, var al dejen ryddet væk. Da maskinen var færdig, delte Dixie og Opfindernisse pebernødderne ud, og alle blev glade igen og takkede dem.

”Jeg sagde jo, du kunne gøre det,” sagde Dixie glad.

”Ja, men jeg ville aldrig kunne have gjort det uden dig,” sagde Opfindernisse og gav Dixie en kæmpe bjørnekrammer.

Og sådan blev Dixie og Opfindernissen venner, og ingen af dem var længere alene.