Josefine Ottesen

Fantasy midt i danmarkshistorien

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.03.17
Hvad betyder Danmarks historie for den populære fantasy-forfatter Josefine Ottesen?

Josefine Ottesen skriver fantasy-romaner, billedbøger og højtlæsningsbøger – samt dramatik for børn og unge.

Hun har skrevet digte fra hun var 11-12 år. Senere var det fablerne, som blev hendes foretrukne genre. Hun har altid haft mange historier at fortælle, men hun har aldrig drømt om at blive forfatter. Ved et tilfælde fik et forlag fat i en af hendes historier og opfordrede hende til at udgive en bog. ”Eventyret om Lindormen og Prinsesse Morgenrøde” udkom i 1983 og blev godt modtaget af anmelderne.

Siden debuten er det blevet til flere flotte og anmelderroste bøger, hvor størstedelen foregår i et historisk-fantasy univers, hvor vi møder spændende fiktive hovedpersoner, der er placeret et sted midt i danmarkshistorien.

Kilde: Forfatterweb

 

Hvad betyder Danmarkshistorien for dig?

Jeg holder på, at vi er defineret af vores fortællinger, at vi så at sige fortæller os selv og verden frem. Vores fortællinger består af mange lag, der lapper indover hinanden og danner den smukke vævning af verden, som for hver af os er både fælles og individuel. Vi har alle vores personlige fortælling, vores familie/slægtsfortælling, vores lokalområdes fortælling og vores nationale fortælling.

I vores tid hvor verden ændrer sig med foruroligende hast, er det vigtigere end nogensinde, at fortællingerne om vores rødder bliver tilgængelige for så mange som muligt.

 

Hvad får du ud af at arbejde så indgående med vores fælles historie?

At vi jo netop ikke har en fælles historie, fordi historien - ligesom alle andre fortællinger - er forarbejdet. Vi var der jo ikke i vikingetiden - vi har kun artefakter, enkelte sproglige kilder, der IKKE var vikinger og så vores fantasi til at skabe fortællingen om vikingetiden.  

 

Hvordan går du til historien, når du arbejder?

Jeg forsøger altid at finde så mange kilder som muligt. Det er ikke altid jeg læser dem meget grundigt, men jeg kan godt lide at finde ud af, hvilke synspunkter der hersker omkring de enkelte begivenheder.

Da jeg f.eks. skulle skrive om slaget om Arkona i min bog I Vendernes Vold havde Saxo en udlægning om, at danskernes var helte hvor imod en af de andre krønikeskrivere, der arbejdede for en tysk hertug mente, at danerne ikke duede til andet end at drikke øl og slås indbyrdes med hinanden. Ud fra læsningen af kilder og også gerne hvad der måtte være af overleverede fortællinger, som i min egenskab af fiktionsforfatter har stort set samme vægt som skrevne kilder, danner jeg mig et billede af personer, plot og handling.

Men det er altid et billede, der på den ene eller den anden måde spejler min samtid. Som alle andre historiefortællere skriver jeg kun historier, der har en relevans i forhold til min egen tid - dem der påstår andet, taler usandt :-)

 

Hvordan balancerer du mellem historie og fiktion?

Indtil nu har jeg skrevet med udgangspunkt i fiktive karakterer, som der ikke er historisk belæg for. De møder - eller hører om - historiske personer, men for mig er den historiske setting altid en ramme for de menneskelige relationer, jeg gerne vil udforske.

I Slægtens Offer skildrer jeg en ung pige, der skal tage stilling til, om hun vil leve det liv, hendes slægt har bestemt, at hun skal, eller om hun vil tage kampen op. Det er helt sikkert en konflikt, som rigtig mange unge har stået i i 1000-tallet, hvor kvinder var en del af handlen slægterne imellem, men det er også en helt nutidig historie om at tage valg, der ikke altid er nemme.

Ved at lægge konflikten ind i den historiske ramme er det mit håb, at der vil være nutidige unge, der vil forstå, at det at være menneske, at tage valg, og at stå ved sine valg er universelt og at nogen betaler en meget meget høj pris for det. 

 

Du kobler fantasy med historie – hvorfor virker det så godt?

Jeg tænker egentlig ikke sådan over det. Når jeg skriver en historie skal den jo foregå i et eller andet sammenhængende univers, og da jeg altid har været historienørd, har jeg ofte valgt at bygge en verden, der var stærkt inspireret af en historisk tid.

Da jeg skulle skrive Krigeren var det oplagt for mig at læse sagaer og bruge vikingetiden som ramme, Historien om Mira har udgangspunkt i folkedrab, og det var naturligt for mig, at centraleuropa i tidlig middelalder blev rammen, fordi det er på det tidspunkt de første jødeforfølgelser for alvor bliver dokumenteret. Men de her romaner betragter jeg ikke som historiske romaner, men som fantastiske fortællinger, der er sat i en tillempet historisk ramme.

Anderledes er det med de to romaner i Danerriget. De er historiske romaner, og der er ikke noget fantastisk over dem - der er hverken engle, dæmoner, elvere eller enhjørninge med. Men jeg bruger naturligvis mit håndværk til at fortælle en fængslende historie - og på det niveau er der jo ikke nogen forskel :-)

 

Får du nogle gange lyst til at skrive historien om?

Ja, og det synes jeg faktisk, jeg har gjort med Helgi Daner - eller i hvert fald udfordret myten om Holger Danske som Danmarks beskytter. Han forlader Danmark som meget ung og kommer aldrig tilbage, fordi han vælger at være ridder under Kong Karl frem for at være konge i Danmark. 

 

Hvad kan litteraturen og forfatteren – som museet eller historikeren ikke kan?

Jeg har lavet en del research, hvor jeg har haft kontakt med historikere, arkæologer, arkiometrikere mm. og der har jeg det privilegie, at jeg kan sige: "Ville det være forkert at sige ...." og "kunne man forestille sig, at ..."

De fleste af dem har jo gjort sig forestillinger men mangler måske lige den kilde eller artefakt til at bekræfte det 100%, så de må IKKE gå ud og sige, at sådan og sådan hænger det sammen, fordi de ikke kan lægge videnskabelig bevis frem, men det må jeg gerne, fordi jeg skriver fiktion.

Jeg har faktisk et par gange stødt på fagfolk, der har rost mine beskrivelser - og der er sikkert også mange, der har korset sig, vil jeg tro ;-)

 

Hvad er din mission med at formidle danmarkshistorien?

Jeg er optaget af at give mennesker så mange brikker som muligt til at fortælle sig selv frem som den, de oplever, at de er. For at kunne det, kræver det adgang til alle lag af livsfortællingerne og netop i de her år hvor alting er i forandring, vil jeg gerne være med til at give børn og unge, der jo er mit hovedpublikum, en flig af deres egen historie som en brik i deres eget livs puslespil. 

 

Hvilken historisk roman (som du ikke selv har skrevet), ville du anbefale at læse?

En af de allerbedste historiske romaner, jeg har læst er Desiree af Anne Marie Selinko. Jeg læste den flere gange som ung og har genlæst den som voksen og synes stadig, at det er en af de allerbedste indføringer i Frankrig efter revolutionen og etableringen af det nye kongehus i Sverige. 

 

Hvis du frit kunne vælge – hvilken person fra danmarkshistorien ville du så helst drikke en kop kaffe med?

Afgjort Margrethe d. 1 .

 

Du tager en tur i tidsmaskinen tilbage i Danmarkshistorien – hvilket årstal indtaster du i displayet og hvorfor?

1095 til ildprøven af Knud den Helliges knogler - arrangementet hvor kirken lagde en af Knuds knogler på glødende kul for at se om den brændte eller ej. Det er en af danmarkshistoriens allerførste spin-events, og jeg gad virkelig godt være en flue på væggen for at forstå, hvem der egentlig stod bag det, og hvilken effekt det havde på de andre stormændsslægter. Herefter var kongeslægten pludselig hævet over alle andre - og det blev så ydermere forstærket da Knud Lavard mindre end 100 år senere (1167) blev kanoniseret som den anden helgen i samme slægt.

 

Materialer