Fede tynde ungdomsbøger

10.02.21
Motiveres din teenager ikke af murstensromaner på hylden med ungdomsbøger? Så tag et kig på de lette bøger for unge.

Bøgerne er kortere, de er ikke så tætskrevne og har et lavere lix-tal. Men bøgernes indhold og gode forfattere står fuldt ud på mål med det store flertal af ungdomsbøger, der for nogle kan føles uoverkommelige at gå i gang med.

De lettere bøger, som giver fornemmelsen af læsesucces, kan være en vej ind til læseglæde.

Spænding og action er gode elementer til at drive en historie frem. En del af bøgerne har derfor spænding som omdrejningspunkt i plot om bander, flugt og kriminalitet.

Mange unge vil gerne læse bøger med problematikker de kan spejle sig i. Hverdagens problemer - ofte sat på spidsen - blandt unge, der virkelig har det svært med ensomhed, identitet og digital mobning er hyppige temaer i bøgerne.

Se liste med alle de Let læste ungdomsbøger

Materialer