
Gys til vinterferien på EreolenGO
Her får du anbefaling af 4 gyselige gys og nederst tips til endnu flere gys, der kan lyttes og læses på EreolenGO.
Spøgelserne i Hausers palæ af Hannah Lützen
Denne gyserhistorie er virkelig uhyggelig!
Og hvis du tør, skal du lytte lydbogen, der er fabelagtig indlæst af Karen Mukuba.
Historien starter på Clotildes 10 års fødselsdag.
Noget går galt i tryllekunstnerens forsvindingskabinet og hun er ikke den samme da, hun kommer ud igen.
Mange år senere jager hendes spøgelse enhver bort fra huset. Det går bestemt ikke godt for alle.
Heksens søster af Phyllis Reynolds Naylor
Denne klassiker blev genudgivet for nylig til manges begejstring.
Er Lynns søster Judith i hekselære hos den mystiske fru Tuggle i nabohuset på bakken?
Eller er hun bare ved at blive teenager og forlade den samhørighed, som de to søstre hidtil har haft?
Lynn har nogle hårrejsende oplevelser, der tyder på det første.
Skovens hemmelighed af Jon Rex Laugen
Sebastian skal på ferie hos sin gamle tante i Jylland og forventer at komme til at kede sig bravt.
Han opdager dog hurtigt, at der foregår uhyggelige og farlige ting i nattens mulm og mørke.
Heldigvis møder han den søde og seje Nadia, og sammen sætter de sig for at løse mysterierne.
Det viser sig at flere personer langt fra er, hvad de udgiver sig for!
Klovn af Michael Kamp
Dette er en historie om virkelig onde klovne.
Så hvis du vil bevare din opfattelse af klovne som søde og sjove, er denne bog ikke for dig.
Scenen er en helt almindelig villavej i Ullerup.
Oscar vågner ved, at der går en klovn på vejen og slår på postkasserne. Andre har set en klovn med en økse og 2 klovne i en bil.
En ugerning i fortiden hviler som en forbandelse over byen.
EreolenGO har lavet en fantastisk webserie "Suget ind", hvor du får anbefalinger fra andre børn. Her er den om gysere: Tør du læse den?