Ha ha ha!! Nu er det tid til et godt grin!

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.04.20
Synes du heller ikke, at der er så meget at grine af i disse corona-tider, hvor vi skal holde afstand og vaske hænder, og hvor alle kigger mistænksomt på dig, hvis du kommer med et lille host – i ærmet vel at mærke?

Ikke desto mindre er det måske nu i tider som disse, vi skal huske at dyrke humoren. Humor er vigtig for børn og voksne, ung som gammel – ja, faktisk har undersøgelser vist at humor forbedrer helbredet på flere fronter.

 

Giv dit immunforsvar et boost!

Immunforsvaret bliver styrket, da antallet af hvide blodlegemer stiger. De bekæmper nemlig sygdomsbakterier. Latter øger niveauet af endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillere. Blodtilførslen til muskler og organer bliver bedre. Og så skulle et godt grin efter sigende også kunne afjælpe snorken, mindske stress og forbedrer koncentrationsevnen.

Vidste du, at man allerede i 1700-tallet mente, at humor havde en positiv indvirkning på kroppen? Dengang var der nemlig en fransk læge der sørgede for, at der blev fortalt vittigheder og lavet spas og løjer med de patienter, der havde været på operationsbordet!

Nu ved du, hvor vigtig humor er for dit helbred.  Skynd dig og kast dig over en af vores mange sjove bøger. De kan nemlig styrke læseglæden og er fantastiske at læse (og grine af) sammen.

Her præsenterer vi dig for et udvalg af sjove bøger til børn og voksne. Så kan alle i hele familien få sig et godt grin til gavn for både humør og helbred.

Kilde: Børn & Unge: En slags magi

Skrevet af Mie Aksglæde Olsen ved KøgeBibliotekerne

Materialer