Historien om den kæmpestore pære kommer i biograferne til efterårsferien
Historien om den kæmpestore pære kommer i biograferne til efterårsferien

Historien om den kæmpestore pære kommer i biograferne til efterårsferien

29.09.17
Jakob Martin Strid har med ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” skabt den største danske børnebogssucces i nyere tid. Nu får historien nyt liv i form af en animationsfilm, der kommer i de danske biografer i efterårsferien.

Af børnebibliotekar Mie Aksglæde Olsen

Mange børnefamilier kender Jakob Martins Strids farvestrålende tegninger og fantasifulde fortællinger. Billedbøgerne om den blå elefant Mimbo Jimbo, Lille frø, Mustafas kiosk, Min mormors gebis (som i øvrigt også er at finde i en teaterversion lige nu), er læst af tusindvis af danske børn og deres forældre.

På Køge børnebibliotek er vi meget taknemmlige for at Jacob Martin Strid har kastet sig over billedbogsgenren med sin fantasifulde tegnerpen. Strid formår at skabe nogle universer som taler direkte til børnene, og historierne er så fulde af fantasi og humor, at selv den voksne må trække på smilebåndet undervejs. Vi støder ofte på begejstrede forældre, der spørger efter Strids bøger eller noget der ligner. Men at finde noget lignende på hylderne er ikke så ligetil, for Strid har et unikt billedunivers der er rig på detaljer og skæve figurer med hver deres særegne kvaliteter.

I Den utrolige historie om den kæmpestore pære får vi virkelig et indblik i hver detaljeret Strid kan tegne, og her kan man på mange måder sige at ”et billede siger mere end 1000 ord”. Illustrationerne er glimrende til at få en dialog i gang med barnet, og man kan bruge lang tid på at fordybe sig i de mange detaljer og situationer, der optræder på billederne. Når det så er sagt så er fortællingen i dén grad også fængende, og man er opslugt fra man åbner bogen og til sidste side er læst.

I fortællingen møder vi de to venner, elefanten Sebastian og katten Mitcho som skal hjælpe beboerne i Solby med at finde borgmesteren J.B. En dag fisker vennerne en flaskepost op af havnen, som efter sigende skulle være skrevet af J.B. Der står noget med en mystisk ø, og så ligger der også et lille frø der skal sås. Hvad der sker når Sebastian og Mitcho har sået frøet, ja det er en længere historie, som vi på det kraftigste vil opfordre dig til at læse. Og så kan du jo gå i biografen og se historien blive levendegjort på det store lærred bagefter.

 

Materialer