Klimakrise i børnelitteraturen
Photo by rawpixel.com from Pexels

Klimakrise i børnelitteraturen

05.02.19
Frygten for klimaets velbefindende er ikke reserveret os voksne, den fylder også hos børnene. Men hvordan taler man om det, når man selv er usikker, uvidende og i tvivl?

Skal jorden gå under? Bliver vores hus svømmet over? Falder solen ned? Billederne er mange og fantasien stor, når børn spekulerer over klimakrisens konsekvenser og jordens fremtid. ”Det hele skal nok gå fint”, hører man sig selv svare utallige gange. Dog med en lille klump af uro i maven, for der findes jo ingen rigtige svar og mest af alt mangler vi et sprog til at tale om det, på en måde så vi kan forsøge at forstå.

Billedfortællinger som samtaleemne

Klimakrisen er også tilstedeværende i børnelitteraturen, og heldigvis for det. På samme måde som med andre svære temaer, som skilsmisse, død og venskab, er billedbøger en fantastisk nøgle til at åbne klimafrygten op med. Billederne kan gøre det uvirkelige virkelig, og frygten mere konkret og håndterbar. Billeder rejser også spørgsmål, der udfordrer både børnene og de vokser til at finde flere svar. En ting er sikkert: når det gælder klimaet, findes der ikke et enkelt svar. Hverken verden eller klimakrisen er sort-hvid, og det i sig selv er et vigtigt budskab i forhold til at gøre klimafrygten mindre.

Måske kan vi voksne også lære noget

Martin Glaz Serups billedbog Huset på havets bund, illustreret af Lars Vegas Nielsen, er et intenst og mareridtsagtigt eksempel på klimakrisens absolutte mareridt, et oversvømmet hus. Bogen, der henvender sig til børn fra 7 år, stiller spørgsmål til hvad der er virkelighed og fiktion. Den rejser også et spørgsmål til de voksne, som vi alle samme kunne have godt af at tage stilling til. Hvis I kunne se det komme, hvorfor gjorde i så ikke noget?

Billedbøger kan ikke redde klimaet, men det gør noget ved os, som kan komme vores børn til gode. Både i nuet og på vegne af klodens fremtid.   

Materialer