Mærkedage

Mange af årets dage er blevet udnævnt til at være noget specielt.

Ud af majs 31 dage er 22 blevet dedikeret til en sag. Den vigtigste ifølge denne bibliotekar er 2. søndag i maj nemlig Mors dag d. 13. maj.

Hvis man gerne vil finde en bestemt mærkesag eller vide mere om en bestemt dato, kan man finde en oversigt over mærkedage på TV2´s hjemmeside eller på: http://www.temadag.dk/

På selve mærkedagen vil der i hele landet eller måske i hele verden blive afholdt arrangementer. Det kan være for at øge opmærksomheden for en sag eller ganske enkelt for at få en anledning til at feste.

En af de første internationale mærkedage er nok 1. maj, som er Arbejdernes Internationale Kampdag. I 2017 nok en blanding af mærkesag og fest.

Et andet eksempel på, at en fest kan være med til at støtte en sag er eksempel er ”Kagens dag”. d. 3. maj.

Ved Kagens Dag stiller de lokale bager- og konditormestre deres kunnen til rådighed og bager op mod 50.000 kager, som nydes af alle dem, der løser billet til kagehimmelen.

Kagens Dag successen har nu varet i snart 20 år. Siden 1997 har de danske bager- og konditormestre, med Københavns Bagerlaug i spidsen, inviteret til et kæmpe kagebord.

Både for at fremvise det bedste, som branchen kan formå, men også for at støtte kræftsyge børn ved at give overskuddet fra entreindtægterne til Børnecancerfonden.

Søndag d. 28. maj er Fuglenes Dag. Over hele landet er der mennesker, der stiller deres viden og kikkerter til rådighed, så så mange som muligt kan få en fugleoplevelse.

02.05.17