Pokémon Go og Minecraft

27.01.17
Tips og tricks, strategier, genveje og gode råd til digitale universer

Det er kun så længe siden som i sommer at Pókemon Go (iOS, Android) tog verden med storm og hvor man kunne opleve grupper af børn og unge, der sammen var ude og finde pokéstops og fange pókemons.

Pókemons historie strækker sig helt tilbage til 90’ernes Pókemon-kort og er siden blevet til både Manga-tegneserier, Gameboy-spil og film.

Vil du vide mere om Pokémon Go universet og hvad det er der tryllebinder fans over hele verden ved den nye måde at spille på? Så er der kommet tre gode håndbøger, der guider til at blive endnu skarpere på, hvordan man optimerer sit grej, sætter sit drømmehold og finder smutveje i spillet.

Et andet univers, der allerede har flere år på bagen som børnenes favorit er Minecraft (iOS, Android, web), hvor man kan konstruere hvad som helst i kendt eller nyudviklet arkitektur.

I Minecraft kan man samarbejde eller bekæmpe hinanden og man kan købe eller vinde udstyr og byggematerialer ligesom man kan have en onlinedialog med andre spillere.

Minecraft er også blevet udnyttet til læringsformål og fx er Danmark første land i verden, der findes i en 3D-kopi på nettet. Det skete da man på baggrund af geografiske data digitaliserede Danmark i Minecraft, så det kunne bruges til undervisning.

Der er kommet flere praktiske håndbøger for børn og senest et par bøger, der går lidt dybere ned i fænomenet Minecraft.

Materialer