Sæt højtlæsning på familiedagsordenen i sommerferien

25.06.19
Ferietid er også familietid. Brug tid i ferien til at læse højt for dine børn og resten af familien.

Højtlæsning er hyggeligt og knytter jer sammen, samtidig udvikler det barnets sprog, ordforråd og formuleringsevne.
I kan gøre højtlæsning til en god og hyggelig vane, som familien holder fast i efter ferien.

Den gode historie kan man tage med sig overalt og læse sammen, når det passer ind i familiens program; aftenlæsning i sommerhuset, under parasollen på stranden, i skoven m.m.
Få inspiration til sjove, forunderlige, spændende og skæve fortællinger der passer til enhver alder og temperament i børnebiblioteket.

Har du børn i alderen 3-5 år kan du hente masser af gode råd, ideer og inspiration til højtlæsning, billedbøger uden tekst, rim og remser m.m.  i vores idekatalog ”Ordspilopper”

Du kan også komme forbi os på børnebiblioteket og få inspiration til en masse gode bøger samt få et fysisk eksemplar af Ordspilopper med hjem.

 

Materialer