Læs digitale magasiner

31.03.22
Med dit biblioteks-login kan du læse magasiner som Femina, Spis Bedre og FamileJournal såvel som masser af udenlandske magasiner.

Du kan endda læse så mange, som du har lyst til, for der er ingen begrænsning på antal lån af magasinerne.

Langt de fleste af magasinerne er på engelsk, men der er også et udvalg på dansk.

Find de danske magasiner her

 

Sådan læser du magasinerne

Vil du læse magasinerne på din mobil eller tablet, kan du bruge appen Libby.

Vil du læse i browseren, skal du gå ind på eReolen Global og kigge efter menupunktet "Magazines".

 

Vil du læse magasinerne i appen Libby, skal du trykke på "Explore" og vælge "Guide: Magazines".

 

 

De lånte magasiner bliver automatisk afleveret igen efter 21 dage og forsvinder fra din oversigt. Har du brug for at vende tilbage til et magasin, skal du derfor sætte det på huskelisten og genlåne det.

eReolen Global byder på meget mere end magasiner. Du kan også finde et stort udvalg af e-bøger og lydbøger på engelsk.