eReolen Global
eReolen Global

Vidste du, at du kan låne engelske bøger på eReolen?

12.01.18
Har du engelsktalende gæster i ferien? Eller vil du gerne støve dit eget engelske af? Eller læser du bare engelsk helt flydende?

Uanset hvad, så kan du låne ebøger og lydbøger på engelsk på eReolen Global.

eReolen Global ligner eReolen, men er et selvstændigt website med tilhørende app, der er udviklet af det amerikanske firma OverDrive og drives af dem. App’en hedder ”OverDrive”.

Her finder du bøger til både børn og voksne.  Der er både romaner og faglitteratur. Skal du ud at rejse, kan du vælge mellem mere end 100 guider fra blandt andet Lonely Planet - eller hvad med at lytte til et sprogkursus, mens du kører ned gennem Europa?