Bibliotekaren anbefaler: Fagbøger om naturkatastrofer

Mandag den 6. februar ramte to store jordskælv det nordvestlige Syrien og det sydøstlige Tyrkiet og forårsagede massive ødelæggelser.

Naturkatastrofer kan opstå over hele kloden, men nogle steder er mere udsatte end andre.

Man regner med, at der sker op mod 1 mio. jordskælv om året. Det betyder, at der ét eller andet sted på jorden indtræffer en rystelse hvert 30. sekund.

Af disse er det dog kun et par tusind, der er så kraftige, at de forvolder skade, og kun omkring en snes udløser katastrofer.

Et jordskælvs styrke måles på Richter-skalaen, der ud fra seismiske registreringer udmåler, hvor kraftigt jordskælvet er.

Hjerteskærende omkostninger

Med en styrke på 7,8 i det første skælv i Tyrkiet og Syrien, og 7,6 i det andet, samt utallige efterskælv efterfølgende, var det meget kraftige jordskælv med hjerteskærende omkostninger.

Over 49.000 mennesker er omkommet og tallet forventes at stige endnu mere. Tusindvis af hjem er ødelagt og derudover er veje, broer, hospitaler, skoler hårdt beskadiget.

Vil du læse mere om naturkatastrofer, og hvordan liv påvirkes, så er der hjælp at hente på biblioteket.

Bibliotekaren har samlet et lille udvalg af bøger om naturkatastrofer.

Foto: Unsplash / Dave Goudreau
25.02.23