Inspiration til sunde podcasts

Det gode liv på lyd - Kultur og sundhed

14.04.20
Går man rundt derhjemme, spadserer en tur eller pendler, så er der få ting bedre end en god podcast til at holde en med selskab.

For dem, der ikke umiddelbart ved, hvad en podcast er, så er det dybest set en radioudsendelse, man kan høre på nettet, når det passer en. Udvalget er enormt bredt og emnerne spænder fra det smalle og nørdede over samtaler ved køkkenbordet til skarpt produceret vidensdeling. Der er med andre ord noget for enhver smag.

Et af de steder, hvor man kan finde en række podcasts, er på eReolen. Her finder man naturligvis en række litterære podcasts, men også podcast med fokus på kroppen, sindet og sundhed.

Der er noget ved podcastformatet der egner sig godt til fordybelse og til at finde sin indre ro. Flere podcast beskæftiger sig netop også med det.

F.eks. ’Guidede meditationer og afspændinger med Trine Holt Arnsberg’, hvor værten over 6 episoder på 10-20 minutter hjælper lytteren til at slappe af, eller ’De 95 procent: Eftertanke til både hjerne og hjerte’, hvor de to værter dykker ned i aktuelle emner, der påvirker dit liv og sin på dig selv og dit liv.  

Materiale

Er man på jagt efter mere meditation, så er Mette Myrna leveringsdygtig med podcastserien ’Meditationer til din dagligdag med Metta Myrna’.

Materiale

Podcastserien ’Få det bedre’ fra Gotvedinstituttet giver i hver episode en øvelser, der fokuserer på at styrke en del af kroppen eller ens fysik. Der er alt fra vejtrækningsøvelser over balance til underlivstræning for både mænd og kvinder.

Materiale

I serien ’Kvart i sex’ er der fokus på det gode sexliv. Her giver to sexologer over 15 minutter råd og tips.

Materiale

Som en del af serien ’Brainstorm’ giver værterne et indblik i folkesygdommen stress og hvordan ikke mindst mindfulness kan være med til at modvirke, at man bliver stresset.

Materiale

Nu er eReolen naturligvis ikke det eneste sted, man kan finde podcast. Både Android og Apple enheder har dedikerede afspillere til podcast. Ganske som der eksisterer flere betalingstjeneste, der udbyder et bredt udvalg af podcast.

 

Oversigt

Nedenfor finder du en række podcasts med fokus på sundhed og balance.

 

Skrevet af Jan M. Johansen v. KøgeBibliotekerne

Materialer