Dorte anbefaler Jenny og de andre 100+

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.02.18
Danmarks historie fortalt gennem danskere, der er født før eller under 1. verdenskrig.

Jeg blev fanget af forsidens meget fine portræt af Jenny Nielsine Nielsen, født i 1909. Jørs Pedersen er fotograf og forfatter, og det fornemmes tydeligt i bogens mange flotte fotografier, der er taget med stor nænsomhed og accept fra de fotograferede.

Fortællingerne er af varierende længde men spændende at læse. De medvirkende har selv valgt de vigtigste ting i deres liv, og hvad der er et godt liv.

Alle har de mistet igennem et langt liv og oplevet utrolig mange ændringer i samfundet, som gik fra at være et bondesamfund til at være et industrielt samfund.

Alle samfundslag er repræsenteret, især var Jens Rasmussens beretning (født 1916) om at være gårdmandsbarn og ende som professor i fransk spændende. Hans opvækst i Sønderjylland med en far, der var tvungen i tysk krigstjenesten, har præget ham.

Hvis man skal have Danmarkshistorie i kort form, er denne bog absolut et godt bud.

Materialer