Fremtidsscenarier

Det er snart 30 år siden at den amerikanske politolog Francis Fukuyama erklærede historien for død og dermed evig fremgang for verdens liberale demokratier.

Siden da er der mildt sagt kommet hår i suppen. Historikere, økonomer og andre ”klogeåger” spørger nu, om de liberale demokratier snarere kan vise sig at være en parentes i udviklingen af vores samfund.

Først kom Brexit og eroderingen af demokratierne i Polen og Ungarn, så Trump, øget pres på vesten fra Kina og Rusland samt, selvfølgelig den tilsyneladende endeløse opbakning til mere eller mindre autoritære strømninger i andre vesteuropæiske lande.

Nu står vi igen i en krise som ingen kender omfanget af, men er der egentlig så meget at frygte?

Vi bringer her et par velovervejede bud på fremtiden:

1. Det 20 århundredes lange skygger Timothy Snyder "Om tyranni" En måde at kigge på fremtiden på, er at skele til fortidens verdensorden og uddrage eventuelle paralleller. Med stadig større bekymring analyseres eksempelvis 30´ernes krisemekanismer og politiske udvikling som med Weimarrepublikken kastede Europa og verden ud i en altomfattende krig.

2. Den frie verdens ledere og forfatningerne Steven Levitsky "How democracies die: The international Bestseller: What History Reveals About Our Future" Er trump autoritær eller ligefrem facist? Spørgsmålet er vel relevant i den forstan at vi plejer at refere til amerikanske præsidenter som "ledren af den fri verden". Èn ting er at man udskammer og deligitemer sine modstandere og dermed splitter befolkningen, men til at tale om autoritær eller facistisk træk er der vel et godt stykke. En ting er dog sikkert der mangler ikke udsagn og meninger om den sag. Her et par nedslag: Bret Stephens er normalt konservativ kommentator men er kritisk overfor Trump og fundere her over "Korporatisme og splittelse". Daniel Ziblatt En anden tankevækkende synsvinkel på Trumpbevægelsen og i øvrigt Brexit er de "små" forskelle der findes på forfatningerne og dermed den politiske kultur når man sammenligner med Canada og Australien. Fukuyama & Gocek. 

3. Polarisering, populisme og de nye klasser: Ivan Krastev, Cas Mudde og Jan Werner Müller har alle været blandt de toneangivende i deres bud på tendenser i Europas udvikling.  Ivan Krastev´s hovedpointe på spørgsmålet er at lanende i øst er gået fra imitation til irritation så at sige. Hvor man fra tiden lige efter murens fald, gjorde alt hvad man kunne for at nå vesteuropæisk demokratisk orden og levestandart, er succen er i nogen grad udeblevet. Det har skabt en form for tilbagevenden til søgen efter egne, ofte national sindede værdier. Det ironiske er, at hvor Jan Werner Müller i vesteuropa ser frygten for indvandring som katalysator for angst og usikkerhed, peger Krastev på det stik modsatte i Øst som katalysator for frygt og usikkerhed. Nemlig udvandring og affolkning, ofte af de veluddannede. Guy Standing er en af de første der omtaler de nye klasser i de etablerede demokratier og viser egentlig bare at der ikke længere findes en egentlig arbejderklasse. Prekariatet "...Den den ny farlige klasse" som det hed i en af hans første bøger om emnet fra 2013.

4. Overvågning og kapitalisme: Google, Apple, Facebook og Amazone er blandt de største indtjener også under Coronakrisen. Førstnævnte var blandt en gruppe der har tibudt et global overvågningsløsning helt ned på personniveau for følge at imødegå smittespredning. Hvad er der egentlig at frygte?

Materialer