Hvor bor julemanden?

Grønland, Lapland... eller Tyrkiet?

Kom med på en julerejse kloden rundt og læs om, hvordan man fejrer jul i andre lande.

 

Armenien: Julemanden bor i Tyrkiet

For mange armeniere er julen strengt religiøs, så derfor får artige børn først besøg af julemanden nytårsaften. Idéen om en julemand, kaghand papik, er meget gammel, og i følge traditionen bor han ikke på Nordpolen, men på toppen af Ararat-bjerget i Tyrkiet. Da Armenien blev en del af Sovjetunionen, påvirkede det også julemanden, som nu kaldes Bedstefar Frost lige som i Rusland. I Armenien faster man traditionelt ugen op til jul, så man kan modtage nadveren på ”ren” mave. Familierne samler sig derefter om julebordet for at spise khetum, som består af ris, fisk, kikærter og yoghurt/ hvedesuppe. Desserten står på tørret frugt og nødder.

 

Filippinerne: Verdens længste jul

I Filippinerne fejrer man julen allerede fra september til helligtrekonger den 6. januar.  Festlighederne kulminerer den 16. december med en ni dage lang gudstjeneste, Misas de Aguinaldo (”gavemesse”) eller Misa de Gallo (”hanens messe”). ”Den gode nat” (noche buena) fejres den 24. december, hvor julemiddagen bliver serveret for familien efter midnatsmessen, så børn og barnlige sjæle må væbne sig med tålmodighed og vente på gaverne. Her spiser man traditionelle retter som quéso de bóla (en kuglerund ost) og jamón (juleskinke) efterfulgt af tsokolate (varm chokolade). Først derefter er det tid til gaver. Julen varer lige til helligtrekonger eller Talong Hari på tagalog, som er hovedsproget på Filippinerne. På denne dag stiller mange børn deres sko uden for døren, så de hellige tre konger kan lægge slik og penge i dem.

 

Norge: Lutefisk, romjul og ”julehalloween”

Den norske jul er ikke så forskellig fra den danske jul. Nordmændene fejrer dagen den 24. december, hvor mange går i kirke. Julemenuen står ofte på flæskesteg, men pinnekjøtt (saltet og røget lammekød) eller lutefisk (tørret fisk udblødt i lud og derefter udvandet) kan også stå på menuen. Dagene mellem jul og nytår kalder nordmændene Romjul, et ord der kommer af det oldnordiske rúmheilagr, som betyder ”som ikke behøver at være strengt hellige”. Det er en gammel, hedensk tradition, at børnene går julebukk i de dage, hvilket betyder, at de klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus, hvor de synger julesange for julegodter - altså en slags julehalloween.

 

Kina: "Forbudt jul"

I Kina er jul ikke en tilladt helligdag, dog med undtagelse af de tidligere kolonier Hong Kong og Macau, hvor man fjrer julen efter vestlig tradition. Kristne kinesere fejrer jul privat, men stadig flere ikke-kristne kinesere har taget juletraditionerne til sig især i de store byområder, hvor interessen for vestlig kultur er udbredt.

 

Vidste du, at ...?

... julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?

... julemanden i flere centraleuropæiske lande intet har med julen at gøre, men i stedet kommer den 6. december? Julemanden er desuden ledsaget af en djævel, i flere lande kaldet Krampus, som stjæler gaver og i stedet giver guldfarvede birkegrene til de uartige børn.

... Baskerlandet har deres helt egne juletraditioner, da det her er Olentzero, der kommer med gaverne den 24. december? Historierne om Olentzero varierer meget fra landsby til landsby.

 

Læs mere om andre landes juletraditioner

 

Julen bliver fejret på forskellig vis fra land til land
Af Anonym (ikke efterprøvet)
28.11.16
Tags