Bogen er udgivet på forlaget Trykværket

Kroppen i faglitteraturen #3

28.02.21
Hamide anbefaler ’Kroppens indre landskaber – en praktisk indføring i kropsbevidsthed’ af Jacob Aremark

Forfatter og kropsterapeut Jacob Aremark skriver, at alle kender oplevelsen af, at kroppen står i vejen. Men kigger man nærmere på kroppens indre landskaber, kan kroppen blive en aktiv medspiller.
Med filosofiske overvejelser, praktiske anvisninger og øvelser hjælper forfatteren med, at få adgang til de forskellige evner og færdigheder som ligger skjulte i kroppen.

”For kropsbevidsthed er en oplevelse af kroppen, en oplevelse som kommer indefra, og som ikke har noget at gøre med kroppens form eller vægt. At beskrive kroppen udefra er lidt som at forsøge at beskrive, hvordan man danser, imens man er i gang; beskrivelsen fjerner dig fra den egentlige oplevelse af kroppen og fra at være kropsbevidst.”

Bogen byder på en indføring i, hvordan man kan opøve kropsbevidsthed ved f.eks., at nærme sig kernen af hvad følelser er for en størrelse, hvordan vi kan kende og til en vis grad mestre dem.

Materialer