15 musikdokumentarer på Filmstriben

Kom tæt på personerne bag musikken.

Dokumentarfilm tager dig med bag scenen, hvor du kan lære din yndlingsmusiker bedre at kende. Filmstriben har en lang række dokumentarer om musikere fra alverdens forskellige genrer.

Hør fx Joan Jett fortælle om karrierens begyndelse i 1970'ernes spirende amerikanske punk-miljø og om rollen som feministisk frontløber i rockmusikkens verden. Eller følg med i  jazzlegenden Hugo Rasmussens sidste år og lyt til hans musik.

Du kan også få et gensyn med blandt andet Tommy Seebach, Amy Winehouse, Whitney Houston og Beatles. Eller du kan få et indblik i Buena Vista Social Clubs uventede succes og høre medlemmerne fortælle om deres liv på Cuba.

Kort sagt er her musik for stort set enhver smag. Lad dig inspirere af listen herunder eller gå videre til Filmstriben, hvor du kan finde endnu flere musikfilm.

Tag også et kig på Medici.tv og Qello, hvis du gerne vil se koncertoptagelser.

På Filmstriben kan du blandt andet se dokumentaren Bad Reputation om Joan Jett
Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.05.19