Klassisk julemusik

Lån og lyt til klassisk julemusik i julebelysningens skær.

Mange af de klassiske komponister har ladet sig inspirere af julen og Jesu fødsel  og har komponeret værker, som vi alle kender: Bachs Juleoratorie, Händels  Messias, Corellis Julekoncert, Saint-Säens Juleoratorie og Heinrich Schütz' Juleoratorie. Værkerne bliver opført til julekoncerterne over hele Danmark i december måned.

Andre værker er knapt så kendte - det gælder måske kompositioner af Morten Lauridsen, Gebel, Pfitzner, Ramirez, Magle, Weyse, Messiaen, Honegger, Wanski, Rutter, Bruch, Valentini, Foster, Berlioz, Ryba og Blake.

Mange af disse værker kan du finde i vores samling under fx orkestermusik eller vokalmusik.

Neden for kan du se et udvalg af klassisk julemusik, som du kan låne hos os. Du kan finde endnu mere klassisk julemusik på Bibliotek.dk.

 

Klassisk julemusik på nettet

Medici.tv kan du også se og lytte til klassisk julemusik som fx Nøddeknækkeren (The Nutcracker) og lytte til opførsler af Händels Messias og Bachs Juleoratorium. Hvis du har Apple TV eller Chromecast kan du nyde koncerterne på din tv-skærm. Læs mere om Medici.tv.

Mange af de klassiske komponister har ladet sig inspirere af julen og Jesu fødsel.
Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.12.18