Klassiske albums og koncerter lige til at streame

Naxos og Medici.tv er til dig, der holder af at lytte til og se en klassisk koncert, opera eller ballet.

Med dit bibliotekslogin og din pinkode har du adgang til Naxos og Medici.tv.

Naxos er verdens største online bibliotek for klassisk musik. Naxos tilbyder straeming af over 150.000 klassiske albums med komplette kataloger fra omkring 1000 pladeselskaber og der kommer hele tiden nye til. Naxos har også en større samling af musikvidenskabelige artikler og essays.

Besøg Naxos her.

Medici.tv er det største online katalog af klassisk musik-, opera- og balletvideoer, og dermed den klassiske musiks svar på Netflix.

Besøg Medici.tv her.

Du finder her et meget stort udbud af koncerter, operaer, balletter, dokumentarer og master classes med store solister, orkestre og dirigenter.

Medici.tv udmærker sig ved at være opdateret i forhold til den aktuelle internationale klassiske musikscene - f.eks. livestreamer Medici.tv over 120 events om året. Hertil kommer et bredt og varieret udbud af de "gamle klassikere".

Teknik

Naxos: Der er adgang både via app og hjemmesiden. Vil du lave dine egne playlister eller bruge appen NML, skal du oprette en brugerprofil.

Sådan gør du:
Gå ind via bibliotekets hjemmeside til Naxos Music Library. Opret en konto med email og selvvalgt kodeord. Obs. Du finder "sign up" i øverste højre hjørne under "playlist". Du motager nu en mail med et aktiveringslink - klik på det for at aktivere din konto. Du kan nu hente app'en NML fra Naxos i Play Butik eller App Store og logge ind i den med din nye brugerprofil - brugernavnet er din e-mailadresse. Nu kan du logge ind i Naxos music Library og lave dine egne playlister.

Medici.tv virker ikke i Internet Explorer, så vi anbefaler, at du bruger Chrome, Firefox eller lignende.

Du kan også åbne Medici.tv på mobile enheder igennem en browser og få billede og lyd op på en større skærm, hvis du har Apple TV eller Chromecast.

Læs mere her.

Er du mere til rock eller jazz?

Er du mere til rock eller jazz tilbyder biblioteket også adgang til Stingray Qello som har en samling på over 1700 koncertfilm og musikdokumentarer.