Søren Schauser, kendt fra bl.a. 'Den klassiske musikquiz' på DR2, er aftenens foredragsvært. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Kom til festforedrag om Bachs 'Det veltempererede klaver'

16.10.22
Alle kender den første melodi. Ingen kender alle hemmelighederne.

Den 26. oktober inviterer KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen og Køge Musikskole til festforedrag om Johann Sebastian Bachs berømte klaverværk Det veltempererede klaver i anledning af, at værket i år fylder 300 år.

Det er filosof og musikhistoriker Søren Schauser - kendt fra Den klassiske musikquiz på DR2 – der vil løfte sløret for nogle af værkets hemmeligheder.

Inspiration til 'Don't Cry for Me, Argentina'

Johann Sebastian Bach skabte Das wohltemperierte Clavier i 1722 som nygift kapelmester. Sidenhen er det blevet et af de helt legendariske værker i klassisk musik, og det første præludium i bind 1 er særdeles kendt. Dels er det et enkelt stykke at spille, og dels er det trods sin enkelhed en genistreg.

Præludiet har også påvirket moderne musik. Hvis man lytter efter, kan man fx høre inspiration fra præludiet i Andrew Lloyd Webbers berømte sang ’Don’t Cry for Me, Argentina’ fra musicalen Evita.

Hør et eksempel på Andrew Lloyd Webbers brug af præludiet i denne artikel hos dr.dk

Lyt til Det veltempererede klaver med dit biblioteks-login

Hvis du vil lytte til Det veltempererede klaver er musiktjenesten Naxos Music Library det oplagte sted at søge hen.

Naxos er som Spotify, men med kun klassisk musik. Med dit biblioteks-login kan du lytte til mere end 150.000 albums, og der kommer hele tiden nye titler til.

Find Naxos her

Hvis du søger på 'wohltemperierte klavier', får du 772 hits, så der er en del indspilninger at vælge imellem.

Læs mere om festforedraget og køb billet

Materialer