Underlige aftenlufte
Underlige aftenlufte

Underlige Aftenlufte - den danske sangskat

18.08.18
Føles kærligheden nogensinde mere tydelig og intens, end når den er ledsaget af adskillelse og længsel?
Hjemvee

For Adam Oehlenschläger har følelserne for fædrelandet i alt fald overvældet ham voldsomt en aften i 1805 under hans fireårige dannelsesrejse til Europas kulturelle knudepunkter. Denne smukke og lune efterårsaften i Halle forfattede han digtet Hjemvee, der er blevet kendt som sangen Underlige Aftenlufte. Digtet folder sig ud som en lang strøm af sanseindtryk, der alle virker fremmede for digteren og vækker en længsel efter det kendte. Luften forekommer ham underlig, bjergene og fjeldene får ham til at savne de danske bøgeskove (’Herthas grønne lunde’), og en ung piges citarspil og sødmefulde sang på et fremmed sprog får ham til at bryde ud i gråd - i ’et ufrivilligt suk’. Naturbillederne bliver således til vemodige stemningsbilleder, der sættes i smertefuld kontrast til alt det hjemlige og får digterens kærlighed til fædrelandet til at fremstå lysende klar.

Stille fædrelandskærlighed

Tonen i Oehlenschlägers fædrelandsdigt er mild. Her finder man ikke den aggression mod omverdenen eller det hårde, smægtende sprog, der kendes fra de mere nationalistiske fædrelandsdigte, som typisk er skrevet i krigstider. Tværtimod er det netop skønheden i de fremmede omgivelser, der vækker digterens stilfærdige længsel efter den danske natur og det danske sprog. Og måske er det netop sammensmeltningen af digterens personlige følelser og den mere almene ikke-nationalistiske fædrelandskærlighed, der har gjort digtet kendt og elsket igennem to århundreder og stadig kan vække genklang i dag, hvor ’danskhed’ ellers kan være et ømtåleligt begreb.

Carl Nielsens melodi

Den indadvendte, melankolske stemning i Oehlenschlägers digt afspejles på fineste vis i Carl Nielsens blidt vuggende sang. Oehlenschlägers digt er ikke er præget af voldsomme følelsesudladninger, men nærmere af suk og stille tårer, og Nielsens melodi er tilsvarende følsom og behersket. Her afspejles stemningen i digtet i musikkens inderlige grundstemning, men direkte melodiske, harmoniske eller dynamiske illustrationer af teksten finder man ikke. Dog er melodien så skarpsindigt opbygget, at man umiddelbart kommer til at dvæle ved alle Oehlenschlägers små følelsesudbrud. Det sker eksempelvis i andet vers ved strofen ’Ak! Så er jeg ude vel’, hvor man uvilkårligt laver en opbremsning på ’Ak!’, og resten af strofen kommer til at lyde som et suk i den nedadgående melodiske bevægelse.

Den danske sangskat

Carl Nielsens melodi til Underlige Aftenlufte er skrevet til samlingen En Snes danske Viser, som han udgav sammen med Thomas Laub i 1915. Formålet med denne udgivelse var ’at komponere gode sange til det danske folk’ – altså til den brede befolkning på landet. Og gode sange var i høj grad en mangelvare. For mens fællessangstraditionen stortrivedes på højskoler, i foreninger og i private hjem, så manglede man melodier til Højskolesangbogens tekster, og de måtte derfor synges på andre sanges melodier, der med lidt god vilje kunne passe med versefødderne (salmer, folkeviser m.m.).

Sangene i En Snes danske Viser blev en succes, og samtidig blev udgivelsen starten på et langt samarbejde mellem Nielsen og Laub om at reformere den danske fællessang. I 1917 fulgte bl.a. et nyt bind med endnu en snes viser, og i 1922 kulminerede samarbejdet med udgivelsen af højskolesangbogens første melodibog. Her var de vigtigste målsætninger, at sangene skulle være musikalsk ukomplicerede og ligetil at udføre, og at hver sangtekst skulle have sin egen melodi.

Folkehøjskolens Melodibog blev modtaget varmt og bredt, og de nye sanges popularitet medførte, at højskolesangen og den officielle skolesang smeltede sammen til det, der i dag kaldes ’Den danske sangskat’.

Fakta

Tekst: Adam Oehlenschläger, 1805. Melodi: Carl Nielsen, 1914.

 

Af bibliotekar Karen Vestergård.

 

Materialer