Afleveringsautomat i Køge
Afleveringsautomat i Køge

Afleveringsautomat uden for Køge Bibliotek

Aflever dine bibliotekslån efter lukketid.

Køge Bibliotek har installeret en afleveringsautomat ved hovedindgangen. Her kan du aflevere dine lånte biblioteksmaterialer. Ved afleveringen udskrives en kvittering, så du efterfølgende har dokumentation på hvad du har afleveret og hvornår.

Afleveringsautomaten fungerer alle ugens dage udenfor åbningstid. Afleveringsfristen er dog forsat knyttet til datoen, hvor materialet altså skal afleveres inden midnat den sidste udlånsdag.

- I en travl hverdag har man brug for stor fleksibilitet, derfor er den supplerende selvbetjeningstid på bibliotekerne i Borup og Herfølge så stor en succes. Køge Biblioteks flere etager og små rum egner sig ikke til at tilbyde det samme i Køge, men afleveringstilbuddet er et vigtigt skridt i forhold til at tilbyde brugerne større fleksibilitet, siger bibliotekschef Jytte Dahl.

Køge Bibliotek har åbent 44 timer om ugen. Alligevel er det en kendt situation for mange biblioteksbrugere, at lånetiden er udløbet og man ikke lige kan nå på biblioteket inden lukketid. Det har således været et stort ønske fra mange, at få mulighed for at aflevere materialer udenfor åbningstiden - og dette ønske imødekommes nu.