Harry Potter, FN's Verdensmål, Feminint Forår og gotisk litteratur er noget af alt det, vi har på programmet i foråret 2023.

Foråret bugner af arrangementer

04.01.23
Glæd dig til stor Harry Potter-udstilling, Kyndelmisse-fejring, Feminint forår og meget mere.

Kig forbi og få et eksemplar af det nye katalog.

Stort Harry Potter-tema

For 25 år siden stiftede danske læsere for første gang bekendtskab med en helt særlig dreng med briller og magiske evner.

Det fejrer vi med et storstilet fortryllet univers og masser af aktiviteter på bibliotekerne i både Køge, Borup og Herfølge.

Prøv fordelingshatten, kom til tryllestavsværksted, og - hvis du er voksen Potter-fan - så kom og hør om Harry Potter som litterær klassiker.

Se alle Harry Potter-aktiviterne

Fokus på kunstig intelligens, de såkaldte AI’s

Et andet tema i foråret er Artificial Intelligence – kunstig intelligens – og betydningen for vores fælles fremtid.

Du kan komme til foredrag og debat med Zetlands videnskabsjournalist Torben Sangild, og du kan i workshops få chancen for selv at prøve kræfter med billedskabende AI’s.

Arrangementer om kunstig intelligens

Feminint forår og far på færde

Kønnets historie og inspirerende normbrud er i fokus i ”Feminint forår”-serien, som vi laver sammen med Teaterbygningen.

Hør om ”Damer, der var for meget”, om adelsfruer i overskud, om kvinderne i Køges historie og om musikkens revolutionerende kvinder i både fortælling og live-koncert.

Køn er også i fokus, når vi sætter farrollen under lup ved arrangementet ”Far på færde” med besøg af to unge forfattere+fædre.

Feminint forår

Far på færde

Sammen om Verdensmålene

I Uge 17 sætter vi spot på FN's Verdensmål for en bæredygtig fremtid.

Glæd dig til en række aktiviteter, hvor du både kan blive klogere og gøre en forskel.

Verdensmål-arrangementer

Læseklub om Dracula og andre store gys

En ny læseklub for de største klassikere fra den gotiske genre ser dagens lys i Herfølge.

Under overskriften "Varm kakao og makaber litteratur" kan du være med i et læsefællesskab om bl.a. Dracula, Dr. Jekyll og Mr. Hyde og Edgar Allan Poe.

Varm kakao og makaber litteratur

Rachmaninov og musik som medicin

I forårets musikarrangementer vil Niels Eje, bror til Thomas Eje, fortælle om sit arbejde med lydserien Musicure og musik til lindring af angst, stress og smerter.

Og er du til klassiske toner, så markerer vi Rachmaninovs 150 år med besøg af Søren Schauser fra DR2.

MikroFonen-arrangementer

Se mere og find billetter

Derudover kan du komme med til Kyndelmisse, læseklubber, TorsdagSalonen, Fodboldklubben, online-musikquizzer, KØGE:DOX, livestreamede naturvidenskabsforedrag, Søster Suzans Thehus og meget mere.

Som altid kan du få det det fulde overblik og booke billetter i vores webkalender.

Vi glæder os til masser af magiske og inspirerende oplevelser sammen!