KøgeBibliotekerne søger vikar under forældreorlov til teamet Kultur

19.05.21
Er du en skarp bibliotekar med lyst til at betjene borgeren? Har du en særlig interesse i litteraturens, musikkens og filmens verden? Jonglerer du SoMe, så du rammer borgernes lyst og behov lige i hjertet? Er du ikke bleg for at træde til og hjælpe med arrangementer eller andre praktiske opgaver? Så er det måske dig, vi søger til et forældreorlovsvikariat

KøgeBibliotekerne prioriterer drift og udvikling med værdi for brugerne. Det er derfor vigtigt, at du kan sætte borgerne i centrum og formidle i forhold til borgernes behov – og udfordre borgernes behov positivt. Vi søger derfor en vikar, der med smil, viden og imødekommenhed kan give borgene store oplevelser med kultur og litteratur.


Stillingen indebærer blandt andet

Udlånsvagter på alle vores lokationer, men primært i Borup og Køge

Indgå i SoMe-redaktion

Afvikling af kultur- og litteraturarrangementer alene, og sammen med kolleger og samarbejdspartnere

Stillingen indebærer varierende arbejdstider, hvor arbejde på ”skæve tidspunkter” må forventes.


Din profil:

  • Du har et stort servicehjerte og erfaring med borgerbetjening på et bibliotek
  • Du har erfaring med bibliotekssystemet Cicero
  • Du har erfaring med formidling af skønlitteratur, film eller musik
  • Du er dokumenteret erfaring med formidling til SoMe
  • Du er uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibll, cand.mag eller har en anden relevant akademisk uddannelse
  • Du kan kommunikere tydeligt på skrift og i tale
  • Du er nysgerrig, engageret, pragmatisk og samarbejdsorienteret
  • Du kan se fordele i en uforudsigelig arbejdsdag med skæve arbejdstider


Vi tilbyder:

  • ansættelse på en spændende dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
  • en gruppebaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs
  • samarbejde med gode kollegaer, hvor godt humør, fælles ansvarlighed og gensidig respekt og professionalisme vægtes højt


Generelt:

Ansøgningsfrist er 11. juni kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt 16. juni 2021

Stillingen er på 30 t/u.. Stillingen er tidsbegrænset fra 26. juli til og med 24. okt. 2021.

Der er opgaver på tværs af vores lokationer ved KøgeBibliotekerne. Der er fleksible arbejdstider. Der vil være både aften- og weekendarbejde.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og Ny Løn.

Nærmere oplysning om KøgeBibliotekerne fås på www.koegebib.dk samt hos biblioteksfaglig leder René Høtbjerg Øhlenschlæger på telefon 21 51 85 21.

Skriv en ansøgning, hvori du beskriver, hvad du kan byde ind med af viden, holdninger og erfaringer i forhold til ovenstående. Send din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst


René Høtbjerg Øhlenschlæger
Biblioteksfaglig leder
rene.oehlenschlaeger@koege.dk
21518521


Ansøgningsfrist:
11. juni 2021
kl.: 12:00