Aviser

Læs dagens avis

29.07.14
1 avis i hånden eller 1000 aviser på nettet.

Hvis du stadig holder af papirets sagte knitren i hånden, så tilbyder Køgebibliotekerne fortsat fysiske aviser til vores brugere.

Alle 3 biblioteker i kommunen har de største landsdækkende dagblade samt lokalområdets aviser. I Køge finder du også flere af de store regionale aviser.

Køge Dagblad har vi endda gemt på mikrofilm tilbage fra dets start som Østsjællands Folkeblad i 1876. Du kan se dem på hovedbiblioteket i Kirkestræde. Vi viser dig gerne, hvordan du bruger mikrofilmlæseapparatet.

 

Udenlandske aviser

 Avisdatabasen PressReader indeholder 1700 aviser fra 92 lande. Her kan du for eksempel læse The Guardian, Svenska Dagbladet, Aftenposten og The Wall Street Journal. Der er desværre ingen danske aviser i dette tilbud.

Du kan læse dagens aviser, og du kan også finde aviser 90 dage bagud.

Aviserne bliver vist i pdf og er identiske med de trykte udgaver. Der er flere aviser, hvor du kan vælge at få læst teksterne op eller få dem oversat til et andet sprog som for eksempel engelsk.

Du kan desuden printe artikler eller sende dem som mail.

 

Danske aviser på nettet

Informedia er Danmarks største online avisdatabase med over 40 millioner artikler fra aviser, magasiner, tidsskrifter og nyhedsbureauer. Alt materiale i Infomedia er omfattet af lov om ophavsret. Det betyder, at du ikke må kopiere eller sende artiklerne elektronisk uden særlig tilladelse.

KøgeBibliotekerne har to former for adgang til Infomedia:

  • En direkte adgang til at søge i hele avisdatabasen fra KøgeBibliotekernes computere
  • En fjernadgang via bibliotek.dk, hvor biblioteksbrugere kan søge, læse og printe avisartikler og anmeldelser, som er registreret i bibliotek.dk, hjemmefra

Se vejledningen om at finde avisartikler på bibliotek.dk.