Nu kan du bl.a. sende påmindelser til din kalender med Biblioteket-appen.

Nu er det endnu lettere at holde styr på dine reserveringer

22.12.22
Der er kommet nye funktioner i Biblioteket-appen.

Kender du det, at du har reserveret en bog og får besked om, at den kan hentes på biblioteket - men i hverdagens travlhed glemmer man det pludselig ... og så er den videre i systemet, og man har misset sin reservering.

Det kan du slippe for nu . I den nye version af Biblioteket-appen kan du nemlig vælge at få lagt en påmindelse direkte fra appen over i din mobil-kalender om sidste afhentningsdato. Og det er bare en af mange nye features.

Du kan også:

• få lagt besked i din egen kalender om sidste afleveringsdato for materialer

• vælge en fraværsperiode/pause for reserveringer direkte i appen (via de tre prikker i øverste hjørne af siden 'Reserveringer')

• vælge et andet afhentningssted for specifikke reserveringer, der ikke er opfyldt endnu

• ændre interesseperiode for bestemte reserveringer direkte i appen

Når appen spørger om interessedato

Ind imellem - ved bestemte typer af fagbøger - vil du opleve, at appen beder dig tage stilling til interessedato, før reserveringen går igennem.

Det gælder fagbøger, som tit bliver lånt i forbindelse med studier og eksamener, og som mange lånere derfor kun har brug for før en bestemt dato, fx før en opgave-deadline.

Ved at tage stilling til interessedatoen hjælper du bibliotekets ansatte med ikke at skulle gennemføre et fremfindingsflow for bøger, som måske ikke er aktuelle for dig længere. Og du hjælper andre lånere, der står i kø, til at kunne få bogen hurtigere.

Af samme grund spørger appen i andre tilfælde, om du fortsat er interesseret i et bestemt materiale, som du har stået i kø til et stykke tid.

Ved at tage stilling er du sikker på kun at få de reserveringer, du fortsat gerne vil have. Og samtidig hjælper du andre til hurtigere at kunne få en bog, de venter på, hvis du ikke er interesseret i den alligevel.

Lær Biblioteket-appen bedre at kende her
 

Tags