Herfølge Bibliotek

Nye åbningstider på bibliotekerne

14.12.19
Fra 2. januar får bibliotekerne i Køge Kommune ændrede åbningstider. Det gælder både betjent og ubemandede tid.

Åbningstiderne for adgang til selvbetjent bibliotek bliver ens for bibliotekerne i Køge, Borup og Herfølge: søndag til torsdag kl. 7 til 22. Fredag og lørdag kl. 7 til 17. Det bliver til 95 timers biblioteksadgang om ugen – og med adgang alle årets dage.

Lokalbibliotekerne i Herfølge og Borup

Åbningstiderne for den betjente tid på Borup og Herfølge Bibliotek er ligeså justeret. – ”Om tirsdagen åbner vi kl. 10 for bl.a. at imødekomme daginstitutioner og skoler, hvor vi gerne hjælper med at finde litteratur til børnenes opgaver og til fritidslæsning” lyder det fra Jytte Dahl. De nye åbningstider er mandag kl. 13 til 17, tirsdag kl. 10 til 13, onsdag og torsdag kl. 13 til 17, fredag kl. 13 til 16 og lørdag kl. 10 til 13. Borgerservice Light i Borup følger biblioteket betjente åbningstid med undtagelse af lørdag, hvor Borgerservice Light er lukket.

Minibiblioteket i Køge Nord

Åbningstiderne er udvidet på det ubemandede bibliotekstilbud i Køge Nord Sport Center. Fra mandag til torsdag vil der være adgang til minibiblioteket mellem kl. 9 og 21.

- ”Til brugere af de selvbetjente biblioteker anbefaler vi, at man tilmelder sig vores sms-service, så man får besked i de sjældne tilfælde, hvor vi er nødsaget til at lukke det selvbetjente bibliotek, f.eks. ved strømsvigt eller it-nedbrud. Man tilmelder sig KøgeBibliotekernes sms-service via hjemmesiden eller ved henvendelse til bibliotekets personale” forklarer Jytte Dahl.