Nu kan du også printe fra din telefon

Nyt printsystem

20.11.19
Vigtigt for dig der har printkort eller online brugerkonto til biblioteket.

Vi får et nyt print- og kopisystem, som skal opfylde kravene om brugervenlighed såvel som færre omkostninger på administration.

Har du penge på dit gamle printkort

Printkort og online brugerkonti til bibliotekerne i Køge Kommune ophører. Hvis du har penge stående på dit printkort eller din brugerkonto, kan du få beløbet overført til din Nemkonto. Beløb under 10 kr. udbetales kontant. Henvend dig til bibliotekets personale og husk at medbringe dit printkort.

Print fra egen pc eller smartphone

Det nye printsystem, Princh, har en visuelle brugerflade er let at følge uanset sprog og it-kompetencer. Man betaler per print og prisen er forsat 1 kr. per A4 uanset om det er s/h eller i farve, 2 kr. for print på A3.

Nyt bliver det, at biblioteksbrugerne kan printe direkte fra deres tablets og smartphones. Her betaler man via Princhs app. Man kan stadig vælge at printe fra bibliotekets computere eller egen medbragte pc og betale digitalt med betalingskort eller Mobilepay.

Ingen kopiering - midlertidigt

Kopiservicen i det nye system er først klar til brug til foråret. Det betyder, at man kan scanne og printe, men ikke kopiere i de kommende måneder. Det beklager vi.

Tags