Regnskabsansvarlig til KøgeBibliotekerne

08.04.21
KøgeBibliotekerne søger en erfaren regnskabsmedarbejder, der kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret.

Du bliver en betydningsfuld brik i biblioteket. Din arbejdsdag vil fortrinsvis være på administrationskontoret i Køge med kontakt til mange af kollegerne og andre områder i kommunen.

Med reference til leder af service og administration, vil du være ”den der er den” på økonomisiden i dagligdagen.

 

Stillingen omfatter:

  • Daglig bogføring
  • Afstemningsopgaver
  • Kasseopgørelse
  • Hjælp og vejledning til kolleger – fx projektansvarlige
  • Servicere ledelsen med rapporter, nøgletal mv.
  • Nøgleadministration
  • Indkøb af kontorartikler mv.
  • Småopgaver og ad-hoc opgaver primært af administrativ karakter
  • Proaktiv medvirken til at udvikle og optimere interne redskaber og processer til budgettering og økonomistyring

 

Din profil:

Personlige kvalifikationer:

  • Du arbejder struktureret, ansvarsbevidst og selvstændigt
  • Du kan bevare få noget fra hånden og bevare overblikket – også i travle perioder
  • Du er stabil, pligtopfyldende og fleksibel ift. arbejdsopgaver og -tider i perioder
  • Du er udadvendt og bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og øvrige kontakter

 

Faglige kvalifikationer:

  • Det er et krav, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og gerne minimum 3 års bogførings-/regnskabserfaring helst fra det offentlige
  • Du arbejder ubesværet i Excel
  • Kendskab til kommunens økonomisystem OPUS er en fordel

 

Vi tilbyder:

Ansættelse på en ambitiøs og dynamisk arbejdsplads med fokus på at gøre en forskel for borgerne. En arbejdsplads, hvor samarbejde med kolleger, fælles ansvarlighed og gensidig respekt vægtes højt.

Køge Bibliotek er beliggende i den gamle bydel i centrum af Køge – tæt på offentlig transport.

 

Generelt:

Ansøgning skal ske online. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft ansøgning og CV - senest onsdag den 21. april 2021.

Samtaler forventes afholdt mandag den 26. april 2021.

Vi tilbyder en fast stilling med arbejdstid på 30 timer ugentligt, som placeres i tidsrummet 8.00 – 17.00.

Stillingen ønskes besat 1. juni 2021.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst.

Nærmere oplysning om KøgeBibliotekerne og stillingen fås på www.koegebib.dk samt hos leder af service og administration, Gitte Gefke Hansen på telefon 28 79 24 02 eller mail gitte.g.hansen@koege.dk

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Gitte Gefke Hansen

Leder

gitte.g.hansen@koege.dk

 

Ansøgningsfrist:

21. april 2021

kl.: 23:59

 

Du kan søge stillingen via Køge Kommunes hjemmeside