Er du vores nye vikar?

Skarp børnekulturformidler og uovertruffen projektleder til Billedstrøm

08.11.19
Er du projektlederen, der kan videreudvikle en tværfaglig festival med mange interessenter? Har du erfaringen med finansiering af projekter via fonde og sponsorater?

Har du også en skarp formidler af - især visuelle - fortællinger og kultur i dig, og forstår du at skabe formidling til børn og alle deres voksne? Så er det måske dig, som vi søger til et barselsvikariat ved KøgeBibliotekerne.

KøgeBibliotekerne har et stærkt strategisk fokus på at stimulere til kunst og kultur, hvor vi stræber efter at udvikle det kulturelle fundament for medborgerskab både hos børnene og deres voksne – med udgangspunkt i deres livsverden.

KøgeBibliotekerne prioriterer udvikling med værdi for brugerne. Det er derfor vigtigt, at du kan omsætte din faglige viden til at udvikle og formidle en bred række af tilbud og aktiviteter med fokus borgernes behov.

 

Vikariatet omfatter

Du bliver projektleder på Billedstrøm – festival for visuelle fortællinger. Billedstrøm er en nyere festival med fokus på de yngre børn (ca. 3-5 år) og deres voksne. En strategisk vigtig festival i stadig udvikling, hvor du får en hovedrolle i festivalens udvikling og afvikling.

Du kommer også som børnekulturformidler til at indgå i den daglige bibliotekariske brugerbetjening, aktiviteter og projekter inden for den selvstyrende gruppe ’Børn og deres voksne’ og dens mange fokusområder.

Fordeling mellem ovenstående opgaver er 50/50.

 

Din profil

  • Du har dokumenteret erfaring med projektledelse samt projektlederuddannelse
  • Du ved, hvad der rører sig inden for børnekultur, særligt den visuelle børnekultur
  • Du har erfaring med kulturformidling til yngre børn
  • Du har gerne erfaring med afvikling af festivaler eller ligende
  • Du kan selvstændigt formidle og være i front foran flere mennesker
  • Du har relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring fra bibliotekerne
  • Du er resultat- og helhedsorienteret og kan navigere tydeligt mellem flere fagligheder og interessenter
  • Du har gerne dokumenteret erfaring med samskabelse og/eller erfaring med inddragelse af frivillige
  • Du er åben, netværksskabende, initiativrig og samarbejdsorienteret

 

Vi tilbyder

  • Ansættelse på en spændende dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
  • En gruppebaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs
  • Samarbejde med gode kollegaer, hvor godt humør, fælles ansvarlighed og gensidig respekt og professionalisme vægtes højt
  • At blive del af den selvstyrende gruppe Børn & deres voksne med reference til den biblioteksfaglige leder

 

Generelt

Ansøgningsfrist er 22. november 2019. Samtaler forventes afholdt 27. november 2018.

Vikariatet er på 10 måneder med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 t/u, men fleksibilitet i forhold til ugentlig arbejdstid forventes. Stillingen ønskes besat senest 1. januar 2020.

Køge Bibliotek er primært ansættelsessted, men med mulighed for opgaver på tværs af vores lokationer i KøgeBibliotekerne. Du skal deltage i både aften- og lørdagsarbejde.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og Ny Løn.

Nærmere oplysning om KøgeBibliotekerne fås på www.koegebib.dk samt hos biblioteksfaglig leder René Høtbjerg Øhlenschlæger på telefon 21 51 85 21.

Skriv en ansøgning, hvori du beskriver, hvad du kan byde ind med af viden, holdninger og erfaringer i forhold til ovenstående. Send din ansøgning online. Klik på Søg stillingen og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt venligst

 

René Høtbjerg Øhlenschlæger
Biblioteksfaglig leder
rene.oehlenschlaeger@koege.dk

 

Ansøgningsfrist: 22. november 2019 kl.: 23:59