Tanker fra Folkemødet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.06.18
Folkemødet på Bornholm er lig med mange scener og endnu flere debatter. På den Sociale Scene deltog bibliotekar Hamide Kara i debatten om ”Kulturpolitik i ghettoen”.

Just hjemvendt fanger vi hende til et kort interview om folkemøde, biblioteker og regeringens ”ghettoudspil”.

 

Hvad sker der på et folkemøde?

På folkemødet får man mulighed for at mærke demokratiet på tætteste hold. Forstået på den måde, at over 4 dage i Allinge, får man rig mulighed for at høre og blive hørt. Noget som jeg synes er en hel exceptionel opfindelse, som vi jo kan takke Bertel Haarder for. Her er der, langs strandvejen, en strækning på mere end 1 kilometer, gratis og åbne events. De bliver afholdt i telte, under åben himmel, inde i mødelokaler og på skibe.

Der er en rigtig god festivalstemning, hvor forskellige events og aktiviteter danner ramme om dialog og debat. Der var mange mennesker. Rekord i år. Jeg kan så tilføje, at folkemødet allerede starter i færgen på vej til Bornholm.

 

Hvilke budskaber havde du med til debatten "Kulturpolitik i ghettoen"?

Jeg blev inviteret af Tænketanken Fremtiden Biblioteker for at komme med mit bud på bibliotekernes betydning for det danske demokrati og lokalsamfundets sammenhængskraft. Her var det vigtigt for mig, qua mit arbejde som integrationsbibliotekar ved KøgeBibliotekerne, at dele vores mangeårige og koncentrerede indsats med tilhørerne.

Jeg finder det vigtigt at dele de gjorte erfaringer og debattere den betydning et bibliotek har - ikke kun i kulturpolitisk regi, men ligeså meget i forhold til hvor gode vi kulturformidlere er til at fremme social lighed.

Netop folkemødet var et fantastisk forum til at debattere kultur. For hvad er det nu kultur er og hvornår møder man kultur? Jo, man møder kulturen i møde mellem mennesker’. Man oplever kulturen i processer, der afstedkommer af menneskers forskelligheder! Netop folkemødet sikrede sådan et møde.

 

Kan du uddybe, hvad du mener med social lighed og hvordan du ser, at biblioteket er en del af løsningen på regeringens "ghettoudspil"?

For mig er det vigtigt at pointere, at bibliotekerne ikke er historieløse. Folkebiblioteket, som vi kender det i dag, er præget af tre strømninger som jeg fik fremhævet til folkemødet. Grundtvigianismen, kulturradikalismen og arbejderbevægelsen.

Når jeg fremhæver de tre strømninger, er det fordi de med ’folkeoplysningen’, ’den frie tanke’ og ’lige adgang for alle’ er værdier som gennemsyrer den danske kulturtænkning. De fremgår i vores danske kulturpolitik og har til formål at fremme social lighed. Den sociale lighed, ja netop den skal vi bestræbe os på. Også på ghettoplan!

De projekter vi ved KøgeBibliotekerne beskæftiger os med, bestræber sig netop på, at alle, ghetto eller ej, får mulighed for at komme til viden og oplysning, hvilket er bærende for at den enkelte kan udvikle sig og interagere med det omgivende samfund.

Man skal ikke underkende bibliotekernes nøgleposition i de lokale samfund, for bibliotekerne er netop forpligtiget til samspil med det omgivende miljø. Biblioteket byder den enkelte borger på mulighed for at berige sit liv med kulturelle og litterære oplevelser. Biblioteket understøtter en kultur, hvor vi og de mødes og sammen bliver vi medskabere af kultur.

 

Oplevede du en interesse for folkebibliotekerne og deres virke i samfundet?

I den grad. Der var stort set enighed om at begrebet kultur ikke bare lader sig definere som sådan. Mit bud på kultur er, at det ikke skal ikke ses som noget der ER, men som noget der hele tiden opstår og udvikler sig. Det er den moderne kulturbetragtning der stadfæster at kultur er dynamisk og opstår af det liv, der leves af de mennesker der eksisterer i samfundet. Kulturen er foranderlig og udvikler sig i takt med at individer og grupper ændrer sig og er i interaktion.

Flere politikere var også til stede og vi havde en god snak efterfølgende om, hvor vigtigt det er at huske på bibliotekerne historie og det, at der er FRI adgang til biblioteket er en skelsættende gode i vores velfærdssamfund og ja, en væsentlig forudsætning for demokratiet.

 

Hvad tager du med hjem fra folkemødet?

Jeg havde en absolut fantastisk og lærerig oplevelse med gode diskussioner og debatter, og mødte mange spændende mennesker.

Folkemødet bekræftede mig i, hvor vigtigt der er at mennesker mødes, hvilket jo også er en kerneopgave i folkebiblioteket: at skabe rum til møde, hvor mennesker kan komme for at søge, lære, opleve, erfare, udforske, udveksle eller bare hænge ud.

Jeg håber og regner med at deltage igen næste år, for folkeligheden var til at mærke på en helt usædvanlig måde.

Materialer