25 gode læseoplevelser af bibliotekar Jan M. Johansen

Hvad der er en god læseoplevelse, afhænger meget af mit humør og hvor meget overskud jeg har, når jeg læser.

Er jeg lidt træt eller har meget om ørerne, så er underholdning og action oftere godt og fængende, mens jeg en dag med masser af energi og overskud med stor glæde dykker ned mere krævende bøger.

Men generelt, så skal en bog blive hos mig. Enten i form af viden og tankegods, eller som en fornemmelse eller ved at have givet mig et indblik i andre menneskers kår eller en anden verden. Derfor kan en god bog for mig være både skøn- eller faglitteratur, dybsindig eller sjov, let eller svær osv. osv.

De 25 bøger, jeg har valgt, stikker ud i mange retninger, men foruden at give et indblik i mine læsevaner, så er det bøger, der har givet mig noget og som jeg enten har læst flere gange eller kunne finde på at læse flere gange, og som jeg med glæde vil anbefale.

Af Jan M. Johansen

Del dine favoriter og vær med til at dele læseglæden

Skriv 5 til 15 linje om, hvad en god læseoplevelse er for dig.
Udvælg 25 titler, som har givet dig store læseoplevelser.
Send listen til webbib@koege.dk og vedhæft gerne et portrætbillede

Bibliotekar Jan M. Johansen
16.03.20