4 bæredygtige spørgsmål til Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Interview med Siri Ranva Hjelm Jacobsen, forfatter til Havbrevene

I 'Havbrevene' spiller især havet en stor rolle. Hvad er det fascinerende ved lige præcis havet som litterært motiv?

Alt liv stammer fra havet. Vi er lavet af hav, og vandet lever meget konkret og fysisk videre i os. Vi behøver det. Det strømmer ind i os og igennem os. Derfor er havet et godt sted at begynde, hvis man vil tænke over, hvordan vi mennesker hænger sammen med resten af verden i kredsløb; hvad vi lader strømme ud i verden.

Rent litterært er havet også ret fantastisk, fordi det ikke kan reduceres til én ting. Det er alt. En vej, en grænse, frihed og trældom, næring og afsavn, et spejl, en scene, en livmoder, en grav. 

 
Naturen spiller en særlig rolle i dine værker, vil du sige lidt om, hvordan du bruger naturen litterært?

Jeg prøver at forstå, hvordan jeg hænger sammen med naturen. Hvad jeg er i den, og hvad den er i mig. 

 
Hvordan kan du og andre forfattere påvirke klimadebatten gennem jeres værker?

Vi er nødt til at holde op med at se på naturen som en ressource og i stedet se den som en samarbejdspartner; som en multitude af forskellige samarbejdspartnere – med alt, hvad det indebærer af lydhørhed og respekt. Det kan lyde som noget hippiepis, men det er sådan set ren pragmatisme. Det er det, vi er nødt til at gøre, hvis vi vil overleve som art. Vi i vores del af verden er nødt til at holde op med at anskue mennesket som adskilt fra naturen, som herre over den og berettiget til den. Det kræver nye måder at tænke på, nye måder at anskue virkeligheden på.

De nye måder kan litteraturen være med til at skabe, undersøge og formidle. Vi kan stå sammen med videnskaberne, der lige nu kæmper en desperat kamp for at blive hørt, om at få sagt det, der skal siges, på så mange og så levende måder som muligt.

 
 
Du har en stor interesse i klimaforandringerne – hvor stammer den fra?

Den stammer fra, at jeg ikke kan lade være med at interessere mig for dem. Jeg mener, det er livsnødvendigt. Det kan lade sig gøre at se bort fra klimaforandringerne i vores del af verden, fordi vi endnu ikke er specielt hårdt ramt.

Men klimaforandringerne er ikke et fremtidsfænomen. De er i fuld gang, og det er vigtigt for mig at understrege, at mennesker og andre arter allerede lider voldsomt under konsekvenserne i store dele af verden. Mennesker mister hjem og liv, andre arter mister habitater og uddør. Det sker nu. Det er allerede sket. Det er jeg nødt til at forholde mig til. 

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Litteratursiden.