Bob Dylan modtager Nobelprisen i litteratur 2016

Komiteen bryder med traditionerne og uddeler litteraturprisen til en sangskriver.

Umiddelbart kan det virke som et overraskende valg, at Bob Dylan modtager Nobelprisen i litteratur. Men faktisk har han flere gange tidligere været nævnt som en mulig kandidat til den ærefulde pris. Komiteen begrunder sit valg med, at "han skaber nye poetiske udtryk i den rige amerikanske sangtradition." Du kan læse hele begrundelsen på Nobelprisens hjemmeside.

Bob Dylan er en levende legende med en lang karriere bag sig. Han fik sit gennembrud i 1963 med sit andet album, The Freeweelin' Bob Dylan, hvor du blandt andet kan lytte til Blowin' In The Wind. Denne og mange andre af Dylans tekster kan tolkes politisk, men han opfatter paradoksalt nok ikke sig selv som en særligt politisk person.

 

Modtagerne af Nobelprisen 2016

Nobelprisen bliver uddelt i flere forskellige kategorier. Priserne bliver overrakt den 10. december, som er Alfred Nobels dødsdag, i form af en guldmedalje med Alfred Nobels portræt, et diplom og en pengesum.

I 2016 bliver Nobelprisen uddelt til følgende personer:

Fysik
David J. Thouless samt F. Duncan Haldane og John M. Kosterlitz for deres forskning inden for topologi.


Kemi
Jean-Pierre Sauvage, J. Fraser Stoddart og Bernard L. Ferringa for design og syntese af molekylære maskiner.


Medicin
Yoshinori Ohsumi for hans forskning i autofagi (cellebeskadigelse).


Litteratur
Bob Dylan for at have skabt et nyt poetisk udtryk i den amerikanske sangtradition.


Fredspris
Juan Manuel Santos (Colombias præsident) for sin indsats for fred i Colombia.


Økonomi
Oliver Hart og Bengt Holmström for deres bidrag til kontraktteori.

 

Danske vindere af Nobelprisen i litteratur

I årenes løb har 3 danskere haft æren af at modtage Nobelprisen i litteratur. I 1917 delte Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup prisen. I 1944 blev prisen uddelt til Johannes V. Jensen. I 1950'erne var Karen Blixen flere gange kandidat til prisen, men hun fik den aldrig.

Bob Dylan
Bob Dylan
14.10.16