Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdt er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017 med romanen Vivian.

"Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer, som i sig selv kunne være genstand for en hel anmeldelse," skriver Politiken i sin anmeldelse af Christina Hesselholdts roman Vivian.

 

Roman om en amerikansk fotograf

Det er en virkelig historie om gadefotografen Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og fotograferer ved siden af folk på gaden i New York og Chicago. Fra damer i sølvræv til hjemløse. Anmelderne var vilde med Hesselholdts sprog. "Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg," skrev Information.

 

Alsidig forfatter

Christina Hesselholdt er født i 1962, er cand.phil i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen i København. Hun debuterede med Køkkenet, gravkammeret & landskabet i 1991. Hun er en alsidig forfatter, der også har skrevet noveller og børnebøger. Vivian udkom i 2016 og er Hesselholdts niende roman.  Forfatteren har tidligere modtaget Beatrice-prisen i 2007, Jytte Borberg Prisen i 2007 og Kritikerprisen i 2010.

 

Læs anmeldelserne

 

Læs mere om forfatteren

 

 

Læs mere om Nordisk Råds Litteraturpris

 

Christina Hesselholdt - foto: Robin Skjoldborg
Christina Hesselholdt - foto: Robin Skjoldborg
24.02.17