
Digt-anbefalinger til Verdens Poesidag
Flere af titlerne er vilde, heftige, slagkraftige udbrud med brændende budskaber til verden.
Det gælder fx Glenn Bechs stærkt efterspurgte klasse- og LGBTQ-manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.
Andre er mere poetiske i tonen, men har også akut nødvendighed i sig, fx Nanna Storr-Hansens digte om klima, mytologi og moderskab, Bøgetid.
Aktivistisk digt om slavemassakre
Fordi 21. marts er hele verdens poesidag, er der også digte fra andre steder end Danmark med i udvalget.
Den nye Bambusfløjten giver indblik i, hvad kinesiske kvinder har tænkt og digtet om gennem 3000 år.
Canadisk-vestindiske M. NourbeSe Philips gruopvækkende langdigt Zong taler ind i tidens debat om race og undertrykkelse med sin skildring af den bestialske drukning af 130 afrikanske slaver i 1700-tallet.
M. NourbeSe Philip har flere gange opført Zong som aktivistisk performance-oplæsning rundt om i verden.
På Køge Bibliotek finder du digt-sektionen på 1. sal, hvor digtene for nylig er blevet rykket til en mere synlig plads - lige ved siden af novellerne.