Foto: Unsplash / Brooke Cagle

Dorte anbefaler: Livet er ikke altid en dans på roser

22.08.22
Nogle gange må man tage sit liv op til revision og måske foretage lidt justeringer. Der er ingen garanti for, at det bliver bedre. Men så er det da forsøgt. Det er temaet i denne samling dejlige romaner.

Sue Moorcroft: En perfekt sommer

Her er en skøn bog med masser af kærlighed og pragtfulde naturbeskrivelser. Clancy vender tilbage til Nelsons Bar ved Norfolk for at bygge sit liv op igen efter flere katastrofer. Samtidig får vi drypvis et tilbageblik på hendes liv samt de andre personers liv.

Indimellem skal man holde tungen lige i munden for at holde styr på navne og relationer til hinanden. Men det fungerer godt, og der er kommet en hjertevarm fortælling ud af det, som jeg bare overgav mig til med det samme.

Veronica Henry: Sommeren ved havet

Her er en af disse dejlige 2-tidsspor-bøger, hvor vi på skift følger tre generationer af kvinder. Det er en fin lavmælt fortælling og meget intens både i beskrivelsen af personerne, men også af naturen. Handlingen virker troværdig, og man bliver ikke forvirret af bratte skift, der er mere et glidende og naturligt skift mellem hovedpersonerne.

Jeg blev fanget ind fra start, og kan godt lide, at personerne udvikler sig, virkelig reflekterer og er klar til at forandre sig.

Fiona Valpy: Sanglærkens hemmelighed

Valpy har her valgt at dykke ned i 2. Verdenskrig sideløbende med 1977 og frem. Loch Ewe kom fra 1940 til at rumme en flådebase for de arktiske konvojer, den historie kendte jeg ikke. Jeg synes, at Valpy fortæller meget intenst om de mange afsavn, der er forbundet med de livsfarlige konvojer gennem Floras liv.

Lexie, hendes datter, vender nødtvunget tilbage til barndommens by, da hendes sangkarriere i London brat får en ende. Lexie får langsomt optrævlet sine forældres historie, da hun begynder at åbne sig for de andre i landsbyen. Måden, hun finder sig til rette i den lille by, er måske ikke overraskende, men så alligevel kommer der lige et par lag mere, som gør, at slutningen ikke bliver helt, som jeg forventede.

Jenny Colgan: Sol over strandpromenaden

Til min store glæde er Colgan i denne roman vendt tilbage til Polly, Huckle og Neil. Ganske vist deler de plads som hovedpersoner med Marisa og Alexei, men det gør ikke spor. Vi får også hilst på alle de andre, vi har mødt i Det lille bageri-bøgerne. Jeg kan varmt anbefale at genlæse dem, inden man starter på denne. Det er en af de bedste, Colgan har skrevet. Hun har formået at beskrive det at have angst på en meget fin og sober måde uden at virke nedladende eller bedrevidende, det er flot klaret.

Reuben og Kerensa holder også en fest, som i den grad er overdådig og ekstravagant med mange vanvittige situationer. Kort sagt, Colgan er tilbage i stærkeste form, så jeg vil bare ønske rigtig god læselyst.

 

Materialer