Dorte anbefaler: Når tilværelsen bliver vendt på hovedet
Carole Matthews: Solskinsdage og sommervind
Selv titlen er dobbelttydig, da de også er navnene på to både, som ikke kunne være mere forskelligt indrettet. Ligesom Jodie og Ned afspejler de to bådes måde at indrette sig på.
En herlig fortælling om at turde kaste sig ud på dybt vand, og give plads til kærligheden, når den endelig viser sig. Man skal bare lige huske at rydde op i fortiden først. Derfor bliver det ikke den rene sødsuppe, men også et spørgsmål om at se sandheden i øjnene, selvom det gør ondt.
Så sløjferne bliver pænt bundet og giver en god tid i sofahjørnet.
Jenny Fagerlund: Begyndelsen på noget nyt
Her vender vi tilbage til Båstad i Skåne. På skift følger vi Johanna, Alex og Mona, der hver især nødtvungent må se et par sandheder eller flere i øjnene.
Så er det jo godt med nye venner, man kan stole på. Men inden det kommer så vidt, skal der nogle krasse personskildringer til, som er både rørende og barske.
Jeg synes, forfatteren kommer godt ind på de tre hovedpersoner og lader dem udvikle sig i hver deres tempo, samtidig er bipersonerne også ordentligt beskrevet. En rigtig dejlig fortælling, som bare er så livsbekræftende.
Suzanne Snow: De nye begyndelsers hjem
Her er en ny serie om livet i Thorndale, en fiktiv landsby i England et sted med alt, hvad hjertet kan begære af landlig idyl med gods, kirke, pub og pittoreske huse. Dette første bind tegner lovende, selvom man skal holde tungen lige i munden med alle de mennesker, der bliver præsenteret.
I bind 1 er hovedpersonerne Jon, livredderen, og Annie, nytilflyttet men kender landsbyen fra sin barndom, og sammen med dem foldes landsbyens liv ud på godt og ondt. Man kan mærke, at forfatterne har gjort sig en del tanker omkring hele serien, så jeg vil glæde mig til at følge Thorndale.
Serien består af selvstændige bind, der er udkommet tre, og nr. 4 er på vej.
Suzanne Snow: Roses have
2. bind i Thorndale-serien, hvor vi møder Flora, søster til Charlie præsten i Thorndale. En herlig beskrivelse af tre veninder, som har det med at udfordre hinanden med nogle ret sjove resultater ind i mellem.
Der er også tyngde i bogen om tab og at overkomme det, også som barn, hvor der bliver skrevet med stor omsorg og forståelse. Igen er der nogle fine naturbeskrivelser.
Jeg synes, Snow har en forfriskende måde at skrive på, som fik mig til at læse med stor fornøjelse.
Veronica Henry: Familieopskriften
Laura og Kængu er omdrejningspunkterne i denne dejlige roman, som også er med to forskellige år, 1942 og 2017. I Bath på Lark Hill er der store forandringer på vej, døtrene er nu begge fløjet fra reden, og hvad skal der så ske?
Laura har en masse planer, som pludselig bliver kuldkastet af udefra kommende begivenheder ligesom sin mormor. Begge søger trøst i den gamle opskriftssamling, som Kængus mor påbegyndte. Det er et rigtig fint plot om skyld og skam, men også at indse, at man selv må tage ansvar.
En roman man bare ikke kan lægge fra sig. God fornøjelse.