Dorte anbefaler Perlesøsteren

Af Anonym (ikke efterprøvet)
23.04.18
Tag med CeCe til Australien.

Indrømmet, jeg snød. Jeg kunne ikke vente, til biblioteket fik Perlesøsteren. Men den bliver købt nu, så det er dejligt. I kan glæde jer. Den holder stilen.

Riley har læst om pionerkvinderne, som drog til Australien,  hvor de gik et utrolig hårdt liv i møde. Ud fra det har hun skabt et perle-eventyr.

CeCe starter i Thailand, hvor hun efter Stars afvisning søger tilflugt. Langsomt erkender hun, at hun er nødt til at følge sin ledetråd for måske i Australien at finde svar på sin store rastløshed og trang til at være i det fri. Her genfinder CeCe også glæden ved sin kunst.

Riley fortæller, at CeCe´s historie var den, hun havde sværest ved at skrive. Hun var spændt på læsernes reaktion - om CeCe virkede for kontrollerende og brysk. Måske var hun for negativ, og der var jo ikke meget om CeCes baggrund. Men igen har Riley skrevet, så man ikke kan få vendt siderne hurtigt nok.

Jeg glæder mig til efteråret, hvor Månesøsteren udkommer. Her skal vi høre om Tiggy i det skotske højland og Granada i Spanien

Materialer