Håbløse slægter & populære familiekrøniker

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.07.17
Slægtsromaner er populære, især i feriesæsonen. ”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle og ”Kvinderne i Thy” af Maria Helleberg er blandt top ti over de mest udlånte bøger i øjeblikket.

 

En sand røverhistorie

Slægtsromanernes popularitet er ikke ny. Sværkeslægten i 8 bind har stadig sine læsere. Fornyelsen af genren er dog tydelige i disse år, hvor fiktion og fakta smelter sammen og bliver til autofiktion.

Forfattere som Pryds Helle og Helleberg bruger begge deres egne familiehistorier og hjemegne, men tager sig også store kunstneriske friheder.

En af de første, der for alvor gjorde op med grænsen mellem fiktion og fakta var Morten Ramsland med slægtsromanen ”Hundehoved”. Det er en rablende røverhistorie med magi og myter flettet sammen med det fynske provinsliv. Ligheden mellem hovedpersonen Morten og forfatteren er slående, men sand? … Næppe.

 

Tilbage til rødderne

Et bud på, hvorfor vi læser slægtsromaner, er, at vi søger en sammenhængende historie – slægt skal følge slægters gang – i og med vores eget liv kan virke vilkårligt, ja ligefrem abrupt.

Slægtsromanen giver os mulighed for at se vores eget liv i en større sammenhæng og sætte vores egen tid ind i et større perspektiv. Vi mindes de svundne tider i landbruget eller i baggårdenes København.

Længere tid siden er det heller ikke, at konerne vaskede i gruekedlen og lærerne svingede tampen over ballademagerne. Vi bliver mindet om, at det, vi i dag tager for givet, var for de få eller helt utænkeligt for blot 100 år siden.

 

 

Materialer