Maria Helleberg

Hvad betyder danmarkshistorien for Maria Helleberg?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.04.17
Helleberg giver dig et indblik i sine arbejdsmetoder og tilgang til historien, når hun på suveræn vis formidler vores historie i sine romaner.

Maria Helleberg er med rette blevet kaldt den historiske romans dronning og har vundet både kritikernes anerkendelse og et stort publikum for sine indlevende fortællinger om nogle af Danmarkshistoriens mest utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder.

Maria Helleberg (f. 1956) er magister i teatervidenskab. Hun lærte sig selv at læse som 4-årig, skrev sin første historie som 6-årig og debuterede formelt i 1986 med romanen Seersken. Hermed var hjørnestenen lagt til et af de mest imponerende og mest læste forfatterskaber i Danmark. Over 80 bøger er det foreløbig blevet til i et vidt forgrenet forfatterskab: børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil.

Særlig gennemslagskraft har hun haft med de historiske romaner, hvor hun har portrætteret en lang række danske konger og dronninger.

En anden tråd i forfatterskabet er den danske guldalder med portrætter af Johanne Luise Heiberg i Scenesat, Thorvaldsen i Alberto og Kamma Rahbek i Kamma.

Hendes seneste romaner Leonora Christine, Thomasines frihed og Kvinderne fra Thy  vidner endvidere om en stor alsidighed indenfor den historiske genre.

Som foredragsholder har Maria Helleberg været i hver en afkrog af landet, og hun er en suveræn formidler af sine romaner og af Danmarkshistorien.

Kilde: Rosinante

 

  • Hvad betyder danmarkshistorien for dig?

Alt det man bliver fælles om, hvis man fødes her eller beslutter sig til at leve her. Begrundelse og baggrund og forklaring og mystik. Hvordan kom man hertil hvor vi, der bor her, står nu? Den historie som er tættest på mig, for jeg kan se spor og følger overalt.

 

  • Hvad får du ud af at arbejde så indgående med vores fælles historie?

At blive overrasket hele tiden, for jeg tror, vi gerne vil have enkle svar og løsninger, og så viser det sig, at jo tættere man kommer på fortiden, desto mere kompleks bliver den. Det er som med personer, man lærer at kende.

 

  • Hvordan går du til historien, når du arbejder?

Der må være en slags nysgerrig forelskelse og en "historie", en fortælling, en hemmelighed. Noget jeg vil prøve at finde ud af. Jeg skriver ofte en scene i ren fortælletrang, og så kommer der viden til, nogle prægtige benspænd, som man må lære at elske og udnytte, Virkeligheden er som regel mere interessant og udfordrende end rent påhit.

 

  • Hvordan balancerer du mellem historie og fiktion?

Jeg vil så gerne være "hyperrealistisk", ikke skrive mod kilderne, men mellem dem. Være den stiplede linje. Ind imellem er det svært, fordi man balancerer med bind for øjnene på en væmmelig line, men som regel fungerer det udfordrende og udviklende. Jeg er blevet mindst lige så klog på at leve ved kontakt med Louise Augusta, Anne Sophie, Thorvaldsen, Stygge Krumpen og Elisabeth Gyldenstjerne, som ved at omgås mennesker i hverdagens nutid.

 

  • Får du nogle gange lyst til at skrive historien om?

Ja. Men mest i ærgrelse over tabte muligheder. Allermest da jeg skrev en regelret biografi om Lord Nelsons samlever Emma Hamilton. Et vidunderligt liv, der udslukkes alt for tidligt og ondt og håbløst.

 

  • Hvad i danmarkshistorien inspirerer/bevæger dig mest? 

Fortællinger der får mig til at mene, at jeg forstår nok til at kunne gå ind i konflikterne, med den finte at forskellene gør mig opmærksom, kritisk, fascinerer mig. Så længe forskellene i tænkemåde er forståelige.

 

  • Hvad kan litteraturen og forfatteren – som museet eller historikeren ikke kan?

Litteratur er jo kunst, ikke videnskab eller formidling. Så selvfølgelig gør litteraturen sit eget. Det er fra litteratur og film, vi har opfattelsen af Christian 2 (Kongens Fald), Cromwell (Wolf Hall), Cæsar (Rome). Også selv om fremstillingerne ofte er ekstremt forvrængede.  Men museumsfolk og historikere prøver, når de er gode, noget at det samme: personlighedsskabelse, for eksempel, ud fra kilder at give et bud på en historisk aktørs personlighed. Prøver at forklare hvorfor folk øjensynlig tænkte anderledes, handlede anderledes, troede på noget helt andet.

 

  • Hvad er din mission med at formidle danmarkshistorien?

Historier, der er gode nok til at jeg vil leve i årevis, nedsunket i kilder og anderledeshed, og gode nok til at jeg kan skrive 5-600 sider, dem må andre 

også kunne holde ud.

 

  • Hvilken historisk roman (som du ikke selv har skrevet), ville du anbefale at læse?

Åh, det skifter med tid og alder. Lige nu vil jeg gerne have læsere i gang med Hilary Mantels bøger om Henrik den Ottende i England, Wolf Hall og Bringing up the bodies. Fremragende sprog, herlige billeder, nøgternhed og overdådighed. Men så er der jo Leo Tolstojs enorme Krig og Fred. og Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter. Her er afstanden ingen hindring, måske snarere et krydderi, som var det fantasy eller scifi...

 

  • Hvis du frit kunne vælge – hvilken person fra danmarkshistorien ville du så helst drikke en kop kaffe med?

Vakler mellem Christian den Anden inden Stockholms Blodbad i 1520.  Eller Stygge Krumpen inden fængslingen. Eller mor Sigbrit...

 

  • Du tager en tur i tidsmaskinen tilbage i Danmarkshistorien – hvilket årstal indtaster du i displayet og hvorfor?

1534! Gammel Ry! Herredag og kongevalg. Det er allerede for sent at afværge borgerkrigen, men alligevel slås rigsrådet indbyrdes, katolikker og protestanter, og lige om lidt går Skipper Klement i land ved Aalborg og borgerkrigen bliver til en klassekrig, og Danmark vil brænde i øst og i vest. En flue på væggen der i kirken, tak, i Hellig Sørens kirke. Ikke så gerne i december 1534 hvor Johan Rantzaus landsknægte stormer Aalborg.

 

 

Materialer