Klaus
Klaus Rifbjerg

Klaus Rifbjerg

16.04.15
Klaus Rifbjerg er død, og dermed har dansk litteratur mistet en lysende, men også magtfuld og kontroversiel skikkelse.

 

Store Klaus

Ikke for ingenting blev ”Store Klaus” et begreb. Med en nærmest ubegribelig produktivitet efterlader han sig et unikt forfatterskab på over 100 bøger inden for så godt som alle litterære genrer:  lyrik , prosa, journalistik, kritik, essays samt manuskripter til film, tv, revy, teater og radio. ”Store Klaus” var allestedsnærværende, og med eller uden hensigt lykkedes det ham altid at vække opsigt.

 

Funklende skrivetalent

Han debuterede i 1956 med digtsamlingen Under vejr med mig selv, hvor han modsat andre brugte humor og selvironi og i det hele taget slog det moderne an i dansk lyrik. Med et ubesværet funklende skrivetalent placerede han sig tidligt som en fremtrædende figur på det litterære parnas. 1960ernes konfrontationsmodernisme er således opkaldt efter hans banebrydende digtsamling Konfrontation. Trenden blev, at (små)borgerskabet skulle konfronteres med sine traumer.

 

Uforligneligt dansk

Klaus Rifbjergs særkende var et uforligneligt dansk fyldt af sansninger og mættet med billeder. Han fulgte med udviklingen og skrev altid ind i samtiden, men med en usædvanlig skarp og rig erindringsevne. Barndom og ungdom fyldte meget i forfatterskabet. Humor, uhøjtidelighed og direkte provokationer var også en del af stilen. 

 

Den kroniske uskyld

Hans store gennembrud kom i 1958 med klassikeren Den kroniske uskyld – en af de mest læste og optrykte romaner i vor tid. Romanens tematisering af ungdommelig uskyld og livsfarlig fortrængt seksualitet har stadig her mange år efter en tidløshed og almengyldighed, som appellerer til et stort publikum. Meget betegnende blev den filmatiseret i 1985.

 

Magt og provokation

Ingen andre af hans værker har haft samme gennemslagskraft, men uanset hvor meget de blev læst, vakte de altid opsigt og gav anledning til følelsesladet debat og modstridende anmeldelser.  Han brugte nemlig tit satiren til at spidde mere eller mindre direkte navngivne menings- og holdningsmodstandere i både essays og prosa. Det provokerede mange, ikke mindst på grund af hans ganske magtfulde position som journalist og litteraturkritiker, redaktør af tidsskriftet Vindrose i modernismens gennembrudsperiode 1959-1963 og senere som konsulent og litterær direktør for Gyldendal.

 

Gnistrende digtsamlinger

Alle er dog enige om at prise hans gnistrende digtsamlinger, hvor han som få mestrede og fornyede sproget med en umiskendelig ”Rifbjergsk” sansende og reflekterende intensitet.

 

Nordisk Råds Litteraturpris

Klaus Rifbjerg har modtaget utallige litterære priser. I 1970 modtog han den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris for kriseromanen Anna, jeg Anna om diplomatfruen, der bryder op fra sit konventionelle ægteskab i Marokko for at forfølge sin drøm om frihed på flugt op gennem Europa sammen med en narkokurer. Historien blev filmatiseret i 1980.

Trods sygdom skrev Klaus Rifbjerg til det sidste. Hans sidste ”Besat”, en samling fortællinger fra Besættelsestiden, hvor hans sublime erindringskunst utvivlsomt folder sig ud i fuldt flor, udkom således med perfekt timing  på besættelsesdagen 9. april umiddelbart efter hans død.

Klaus Rifbjerg blev 83 år gammel.

 

Links

 

Skrevet af Karen Kærgård, Varde Bibliotek

Materialer