Litteraturens rolle og ansvar i krigen i Ukraine

Da den ukrainske forfatter og kvinderetsforkæmper, Oksana Zabuzjko, i 2022 gik på talerstolen i Europaparlamentet, leverede hun en gedigen bredside mod russisk kultur og folk.

Herhjemme har diskussionen også været på dagsordenen, og flere har stillet spørgsmålstegn ved at hyre russiske kunstenere.

Kan man se bort fra, at både russisk teater, ballet og litteratur stadig optager en stor plads i dansk kulturliv uden kritisk skelen til ophavet?

Bøger og krigsforbrydelser

Oksana Zabuzjkos udtalelse om, at vejen til massakren i Butja går via den russiske litteratur, var unægtelig lige på og hård. Baggrunden var da også ualmindelig barsk, da det faldt sammen med afsløringer af mulige russiske krigsforbrydelser i den lille landsby Butja i Ukraine.

"Vejen for bomber og kampvogne har altid været banet af bøger: Nu må vesten få øjnene op for at den russiske litteratur er ét kød med det samfund, den skriver om og for," fortsatte hun.

Offergørelse og overbærenhed med forbryderen

Som udgangsunkt for kritikken gik hun i kødet på "...overbærenhed og offergørelse..", som hun ser som et særligt og markant træk i russisk litteratur. Og hvilken russisk litteratur kunne man spørge? Såmænd en tendens, hun mener findes i både Tolstoj, Dostojevskij og Turgenev, der om nogen er kanoniseret som verdenslitteratur og universelle markører af en særlig russisk ånd.

Talen blev holdt 8. marts 2022 i Europaparlamentet. Anledningen var kvindernes internationale kampdag, hvor Zabuzjko var inviteret som hovedtaler. Se mere om debatten og hør hendes tale i Europarlamentet her.

Michail Sjisjkin - en kritikers replik

"Rusland skylder verden en stor roman...." Sådan starter den russiske eksilforfatter og iagttager Michail Sjisjkin sin respons til anklagen mod russisk litteratur. "...en roman som måske en dag vil blive skrevet af en ung mand, der nu spørger sig selv: hvorfor er vi blevet mordere og fascister?"

At sige at Sjisjkin er kritisk overfor Ruslands krig i Ukraine og Vladimir Putins regime, ville være en underdrivelse.

Man skal heller ikke have læst mange af hans kommentarer for nylig for at konstatere, at heller ikke den almindelige russer i hans optik kan undtages fra ansvar.

Sjisjkin er ikke hvem-som-helst. Fra hans eksil i Berlin og Zürich skriver han både skønlitteratur og lejlighedsvis kritiske essays om den politiske situation i hans fødeland. Han har som skønlitterær forfatter vundet store russiske og internationale priser for sit forfatterskab.

Den russiske stat: Litteraturens fjende?

Hans eget personlige kendskab til russiske institutioner, "den kolossale statskriminelle pyramide", som han kalder dem, er fra hans tid i den røde hær, hvor vold, ydmygelser, tyveri og korruption var fuldstændig dagligdags. Flere af historiens litterære helte har dog også måttet opleve både forfølgelse, udgivelsesforbud, Gulag og sågar henrettelse. I bund og grund den lange række af tabte modstandskampe mod en totalitær statsmagt.

En hovedpointe hos Sjisjkin er også, at den russiske imperialisme har slavegjort sin egen befolkning, i modsætning til den britiske, som slavegjorde andre folkeslag.  

Den frisættende litteratur

Sjiskjin undgår i første omgang på sin vis at svare eller konfrontere Zabuzjko direkte, dog uden at gøre sig selv fri af ansvar og skyld. Man kan sige, at Sjijskin på en måde i hvert fald er skyldig i litterær sammenhæng, da både Tolstoj og Tjekhov er blandt forfatterens store forbilleder. For ham er litteraturen "... håbet mod despoti".

I Sjijskins optik har den russiske stat altid være fjende af litteratur - netop på grund af litteraturens frigørende potentiale.

I rette med Tolstoj og Tjekhov

Sjisjkin kunne måske have tilføjet, at Rusland skylder verden "...endnu en stor roman".  Rusland har altid været kilde til stor litteratur: Tolstoj, Tjurgenev, Dostojevskij har alle dage været regnet til verdenslitteraturens absolutte klassikere. Det er netop disse verdenskendte forfattere, Zabuzjko går i rette med. Døm selv.

Citater fra essay i Information 9.juli 2022

Læs mere om Michael Sjijskin fra Literature Resource Center og Forfatterweb.

Læs mere om Oksana Zabuzjko