Kniv er den nyeste krimi om Harry Hole

Mens du venter på Jo Nesbø

Af Anonym (ikke efterprøvet)
06.06.19
Har du læst alle Jo Nesbøs krimier og venter nu på den nyeste?

Harry Hole, hovedpersonen i Nesbøs krimier, har vundet mange læseres hjerter.

Han er den bedste politimand i Oslo. Trods flere forsøg på at trække sig tilbage bliver hans instinkt for at fange mordere vækket igen og igen. Han er manden, der går sine egne veje. Han har oplevet at miste både sig selv og sine kære som konsekvens af sit job, så han ender som en tørlagt alkoholiker med ondt i kærligheden.

Det lyder måske som lidt af en kliché, men Nesbø kan skrue et udspekuleret plot sammen som ingen anden - og så kan han skrive!

Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med Harry Hole, venter der mange timers neglebidende læsning.

Har du læst alle bøgerne, er her nogle forslag til andre krimier, som du kan kaste dig over, mens du venter på nyt fra Nesbø.

Materialer